Pengene er det universelle middel. De frigør tid, de fjerner irritationer, de omdanner ubehag til komfort. Det er rationelt inden for sin egen logik. Men det er også en frihedsopfattelse, der i sidste ende tømmer livet for den modstand, der danner mennesket.
Når bekvemmeligheden bliver det højeste mål, mister vi grebet om det, der gør os til mennesker, der kan stå i verden, møde modstand og overleve.
Liberalismen har historisk forstået frihed som fraværet af begrænsninger. Penge bliver i den optik et universelt middel til at reducere friktion. Man køber sig til hurtigere transport, rengøring, mad, underholdning, uddannelse, sundhed, bekvemmelighed og i stigende grad også sociale relationer og kognitive funktioner.
Friheden er også evnen til at bære modgang
Det er en frihed, der måles i fravær af ubehag. Man ser fordelene. Penge kan frigøre tid til det, man selv vælger at bruge sit liv på. Det er en reel gevinst. Den, der ikke længere skal bruge timer på rutinearbejde eller daglige irritationer, kan rette opmærksomheden mod det væsentlige.
