23.03.23

EU-lande vil skrue op for fælles våbenindkøb til Ukraine

EU-landenes ledere bekræfter levering af en million artillerigranater til Ukraine og åbner for missiler.
EU's udenrigschef, Josep Borrell, har længe kæmpet for, at EU-landene skal købe flere våben og mere ammunition sammen. Det kan sænke priserne og sikre, at EU-landene bruger samme våbentyper, siger Borrell. Torsdag bakkede EU-landenes ledere op om den linje med beslutningen om sammen at købe én million artillerigranater til Ukraine.
EU's udenrigschef, Josep Borrell, har længe kæmpet for, at EU-landene skal købe flere våben og mere ammunition sammen. Det kan sænke priserne og sikre, at EU-landene bruger samme våbentyper, siger Borrell. Torsdag bakkede EU-landenes ledere op om den linje med beslutningen om sammen at købe én million artillerigranater til Ukraine.

Krigen i Ukraine er ved at ændre den måde EU-landene skaffer våben og ammunition på.

På EU-topmødet i Bruxelles har stats- og regeringscheferne for de 27 EU-lande torsdag bekræftet, at man vil sende en million 155 millimeter artillerigranater til Ukraine inden for de næste 12 måneder.

EU-lederne åbner også for at sende missiler, "hvis det bliver efterspurgt" af Ukraine. Det fremgår af konklusionerne fra den del af topmødet, der handler om Ukraine.

- Det skal ske gennem fælles indkøb og nødvendig finansiering gennem Den Europæiske Fredsfacilitet, hedder det i konklusionerne.

Dermed understreger EU-lederne, at man nu for alvor tager hul på fælles indkøb af forsvarsmateriel.

Samarbejdet vil også inkludere Danmark, efter at Folketinget torsdag vedtog et beslutningsforslag, som betyder, at Danmark tiltræder Det Europæiske Forsvarsagentur.

Det er blandt andet igennem Forsvarsagenturet, at EU-landene konkret vil gennemføre en del af indkøbene af artillerigranater til Ukraine. Danmark arbejder dog også på derudover at finde sammen med grupper af EU-lande ledet af eksempelvis Tyskland og Sverige om separate indkøb af ammunition til Ukraine.

Det kan ses som en forløber for, hvad der er i vente. Over de næste tre år ventes de 27 EU-landes forsvarsbudgetter tilsammen at blive øget med yderligere 500 milliarder kroner.

Det sker blandt andet for, at landene i højere grad kan leve op til Natos målsætning. Den lægger op til, at medlemslandene skal bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret.

Det er også målet for Danmark, der sidste år brugte 1,38 procent af bruttonationalproduktet på forsvaret. Det tal skal frem mod 2030 øges til to procent, har regeringen besluttet.

Selv om procenttallene er små, så er der tale om et stort milliardbeløb alene for Danmark.

Og de penge bør i langt højere grad bruges på koordinerede fællesindkøb. Sådan har det gang på gang lydt fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, der også leder Det Europæiske Forsvarsagentur.

Torsdag fik han opbakning til den holdning fra lederne på EU-topmødet.

Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter