Mandag den 10. juni – dagen efter europaparlamentsvalget – kan blive den dato, som markerer, at returbilletten til Viborg snart skal indløses for Søren Pape Poulsen.
For den dag kan han meget vel vågne op til en virkelighed med 0 medlemmer af EU-parlamentet til de konservative. Det vil i så fald være første gang overhovedet siden 1979, hvor de direkte valg til parlamentet i Bruxelles blev introduceret for danskerne, at der ikke sidder en repræsentant for Det Konservative Folkeparti i Kristendemokraternes gruppelokale og varetager danske virksomheders interesser.
Det vil være en ydmygelse af den konservative selvforståelse, som Pape ikke vil kunne snakke sig ud af. Styrende kræfter i baglandet vil have fået nok. Tålmodigheden vil være brugt op.
Pape bad på partiets landsråd sidste efterår de delegerede om at ’læne sig ind i tilliden’ og stole på, at Pape kunne genoprette den skade han påførte partiet i 2022’s sidste måneder.
Med en fiasko ved Europavalget vil baglandet have lænet sig så kraftigt frem, at de delegerede falder pladask på maven og slår næsen ned i gulvet. Så er nok, nok.
Hvorfor går det sandsynligvis galt?
Det er matematikken, der gør udslaget. De konservative er i valgforbund til EU-valget med Liberal Alliance. Det går godt for Vanopslaghs tropper for tiden, og partiet stiller med et relativt stærkt team. Det går mindre godt for Papes tropper, og kandidatholdet er ikke for at sige det, som det er, prangende.
Sammen skal valgforbundet nok få to mandater. Det kræver 13,2% af stemmerne. Det virker realistisk. Men hvis LA får 10% og K får 4%, så går begge mandater til LA og de konservative ender på 0.
Hvis de skal have tre mandater, og dermed to til LA og et til K, skal partierne til sammen opnå 20% af stemmerne. Det virker derimod ikke realistisk. Det er kun i konservative dagdrømme, det lader sig gøre.
Så et valgresultat med 10 procent til LA og 4 procent til konservative er skrækscenariet for Pape, men et mareridt, som han sandsynligvis bliver tvunget til at gennemleve i vågen tilstand.
Kandidatfeltet taler til LA’s fordel
I spidsen for LA’s kandidater står Henrik Dahl, som selvom han ikke er kendt som nogen stemmesluger, alligevel formåede at få 5.779 personlige stemmer ved seneste folketingsvalg. Det satte ham op på LA’s top-to liste kun overgået af Alex Vanopslagh.
Med sin facon og sin afdæmpede grundighed i argumentationen passer Henrik Dahl godt til en EU-valgkamp.
Som wingman og nummer to på LA’s liste står Mads Strange. Han er en ung intelligent og velformulerende mand. Han er energisk og blander sig i debatten. Og så har han lige den skarphed og mere skeptiske tilgang til EU i det hele taget, som ellers er svær at finde i den borgerlige lejr, hvis man ikke er på hold med DEXIT-folket hos DF.
Det er ikke usandsynligt, at LA kan få omkring 10 procent af stemmerne, selvom Alex ikke selv står på stemmesedlen.
De konservative stiller med skohandlerens søn som spidskandidat. Han hedder Hansen til efternavn. Nu kan du teste dig selv, om du kan huske hans fornavn. Ham er der ikke ret mange, der kender, og de fleste har glemt, at hans far faktisk var en ganske habil transportminister.
Det er ret umuligt at finde ud af, hvad han mener om EU, selvom han er både EU-ordfører for sit parti og formand for Folketingets Europaudvalg. Han gør ikke rigtig noget væsen af sig i den offentlige debat.
Hans største gennembrud i medierne, var Ekstra Bladets historie sidste år, om at hans skoforretninger fortsatte med at sælge Ecco-sko, selvom Ecco var i modvind på grund af engagementet i Rusland.
Den historie kan han nok ikke blive valgt på.
Som wingman har han Marcus Knuth. Grev Knuth er mere kendt end spidskandidaten, men ingen har hørt noget til ham, siden han mistede sin plads i Folketinget ved det seneste valg i 2022. Og til de konservatives hjemmeside med præsentation af kandidaterne har han end ikke ulejliget sig med at sende et billede ind.
Der er ikke meget, der tyder på, at vi skal forvente en fyrig og engageret valgkamp fra Marcus Knuths side. Alt i alt er det dermed ret sandsynligt, at K scorer under dagsformen på omkring 5,5% i meningsmålingerne og ender omkring de 4 procent.
Hvornår skal Pape bruge returbilletten?
Som sagt er slaget endegyldigt tabt den 10. juni, hvis valget falder ud, som jeg finder mest sandsynligt med 0 medlemmer af EU-parlamentet til Pape og hans parti og to til LA. Derefter er det kun datoen for hans meddelelse af hans afgang, der kan spekuleres i.
28. september er en særlig dato i Det Konservative Folkeparti. Den 28. september 2024 er det præcis 50 år siden Poul Schlüter afløste Haunstrup Clemmensen i formandsstolen og satte af til den største konservative optur, der toppede ti år senere ved folketingsvalget i 1984 med 42 mandater.
Den 28. september 2024 er det ligeledes præcis 10 år siden, Søren Pape Poulsen blev formand for partiet. Der er kun to formænd, der har siddet i mere end 10 år. Schlüter er den ene, og Emil Piper er den anden.
Søren Pape kan blive den tredje, og med konservatives forkærlighed for mærkedage, symbolik og historie, er det formentlig ret afgørende for Pape selv, at han evner at kravle over på den anden side af 28. september og blive den tredje tiårs-jubilar i partiets mere end 100årige historie.
Måske han endda vælger selve dagen til at melde sin afgang, så landsrådet i oktober kan indsætte hans afløser.
Det ville på sin vis være ret smukt og tilføje et nyt lag til den konservative historie.
