Fred gør mænd magelige og kvinder uinteresserede.
Fredstid skaber den idé, at mænd og maskulin moral ikke længere er nødvendig, fordi deres fysiske styrke og krigsdyder ikke længere er efterspurgte. Kvinden har altid værdi i kraft af sin skønhed samt sin frugtbare og elskovsduelige krop. Manden derimod lever i en anden virkelighed. Ikke alene er han værdiløs, hvis ikke han præsterer. Han mister tillige kvindens respekt, når mageligheden normaliseres, og fortidens krige bliver glemt.
Skønheden og Udyret
Brutalitet bliver til blidhed. Men blidhed uden evnen til at dosere sin kraft er blot svaghed. For sand blidhed, der alene kan holde en skønjomfrus fine krop i sine arme, udspringer af brutalitet. Det er hele grunden, til filmen Skønheden og Udyret. Udyret tæmmer brutalitet til sand blidhed.
Derfor mister manden ikke alene sin respektværdighed, men sin sans for kvinden og sandheden. For kvinden er portalen til den biologiske fremtid gennem sit afkom. Og det sandhedskriterium, han må imødekomme, hvis han vil overleve udover sin egen lille levetid, så han får del i det evige liv.
Hvad er mandens rolle i fredstid?
Fra én vinkel kunne man sige, at krige utvivlsomt er omkostningsfulde målt i liv, penge og ressourcer. Læg dertil de menneskelige tragedier. Men krige tjener desuden det formål at beskytte territoriet, stammens eller statens kvinder og børn samt træner mænds rovdyrserfaring. De destillerer også de mest overlevelsesdygtige krigshelte fra kujonerne.
Fredstid skaber altså ikke alene tam svaghed som følge af feminsering, men også som følge af manglende avlsudvikling af den maskuline art.
Lige når mænd har vundet en krig, er deres aktier højest hos kvinder, ikke mindst, fordi de er herreseje og potente. Bare tænk på Baby Boomer-generationen. Men deres værdi vil falme i takt med freden og den vigende trussel mod femininiteten, som det er mandens formål at sikre mod ydre trusler. I fredstid vil manden derfor blive stedse mere tam, svag og forfalden til hedonisme. Bare se dig omkring i Danmark.
I København er dette tydeligere end nogensinde: woke, løse håndled, muleposer, sanddaler, neglelak, feminin påklædning, manglende fysisk styrke, vægelsind, ufarlighed, cafésladder.
Kong Salomons lærdom
Eller tag et kig i Bibelen. Se den fare, Kong Salomon møder i Det Gamle Testamente, da han har sejret, etableret fred, tilegnet sig rigdomme og æret Gud for sit held. Selvom han er den viseste af alle konger, hengiver han sig i fredstid til sine fremmede konkubiners farlige elskov, fremfor at forberede sig på næste trussel. Han bliver skødesløs og lemfældig med sine etiske pligter, som han ofrer for hedonistisk nydelse og slendrian. Han æder frugterne fremfor at så.
En civilisations primære opgave er ikke blot æstetiske, kulinariske og seksuelle hensyn. Eller produktion og akkumulering af værdiressourcer eller at se Netflix. Nej, det er langt snarere overleveringen af maskuline dyder til næste generation, fordi al civilisation er betinget af mænds præstation.
Krigsdyder i fredstid
Dette opnås bedst gennem realistiske simulationer af krigstilstande, kaos og fysisk modstand, hvorved unge mænd opøver de krigsdyder, der kan sikre civilisationens overlevelse og nationens beståen.
Ikke kun, når fjender lurer eller er i landet, men tillige i fredstid, når kvinder mistænker mænd og maskulin moral for at være giftig eller unødvendig og ønsker at overtage de funktioner, som de afmaskuliniserede mænd ikke længere formår at varetage.
Køn har forskellige forståelse af de normer, samfundet skal ledes med, som diskuteret i dette dybdegående essay af Helen Andrews. I grunden er det enkelt: Manden er frøet, og kvinden er frugten. Han må altid plante og så til fremtiden. Kvinden venter på, at hans krig med agerjorden og fjenden afføder en fredfyldt overflodstid. Og førend han har lidt og tjent hendes hånd derved, giver hun ham ingen gunst.
Verden er ufuldkommen
Verden er altid utilstrækkelig og ufuldkommen. Bag bjerge er der flere bjerge. Og lidelse hersker, hvor synd sejrer.
Kvinder og svage mænd elsker fred. Mænd ved, at krigen lurer bag freden. Mænd er risikovillige, fordi mod er hans sikreste vej til den frugtbare kvinde, der vælger ham for denne dyd snarere end alt muligt andet. Det er netop problemet med fred. Den avler fejhed. I svage mænd.
Noget, hverken kvinder, mænd, børn eller drømme er tjent ved. Det må vi se at få ændret på, før vi bliver løbet over ende. Af vores egen svaghed - og vore fjenders stærkere kampkulturer, der ikke sover længe.
