Det var en slanket Troels Lund Poulsen som dukkede op foran pressen ved partiets sommergruppemøde på Hindsgavl Gods ved Middelfart på Vestfyn. Det sørgede han for selv at fortælle, hvis nogen nu ikke lige kunne se det. Han medbragte to politiske udspil, som kopierede formandens veltrimmede sommerlook. 

For de to politiske udspil var et par kopper tynd te. De bar præg af, at Venstre nok er tilbage i blå blok, men stadigvæk mærker tyngden af mange års regeringsarbejde med kompromisser på midten af dansk politiks slagne hovedvej. Ikke megen kant, ikke meget vision, men en god del taktik.

Det første forslag var nogle løst formulerede forslag om en reform af dagpengesystemet. Hensigten kunne man godt se. Forsikringsdelen skal gøres attraktiv for flere, uden at det kommer til at trække mere på de offentlige finanser. Så langt, så godt.

Men vi befinder os stadig i kassen med tekniske tilpasninger og regelændringer, der ikke rykker samfundet i en mere borgerlig retning. Dagpenge til arbejdsløse med delvis statsfinansiering har altid været fælles gods mellem socialdemokrater og borgerlige. Det er ikke dér, det skiller.

En tak mere på bureaukratiets store tandhjul
Man har kunnet være uenige om kompensationsgrad og længden på dagpengeperioden, men aldrig om substansen. Systemet bygger på, at staten administrerer, og lønmodtagerne betaler en del gennem et kontingent, som er fradragsberettiget, og resten betaler alle via skatten. Når arbejdsløsheden er høj, betales en større del over skatten, når arbejdsløsheden er lav, betales den største del over kontingentet.

Nu vil Venstre gøre systemet mere fleksibelt, siger man. Det kan lyde sympatisk, men betyder også mere kompliceret. Man burde nok i stedet gøre det mere enkelt i stedet for at læsse nye tiltag oveni. Dagpengereglerne fylder over 30.000 sider. Udprintet vejer de over 400 kilo. Det, der er brug for, er en forenklingsreform.

Dagpengereglerne er det mest absurde eksempel på, hvad der sker, når skiftende ministre og regeringer bliver ved at fylde nye initiativer og reguleringer ind i et system uden samtidig at tage noget ud. Hver gang kommer vi længere væk fra det borgerlige samfund, hvor den enkeltes frihed vejer tungere end bureaukratiets behov og politikernes virkelyst.

Jeg ville have forventet, at det var dér, Venstre ville have grebet an, når partiet nu er kommet i opposition til både magten og bureaukratiet. Så jeg blev skuffet.

Forsinke uden at forhindre
Det andet forslag om statsborgerskab lyder godt. Det er taktisk anvendeligt til at skabe uenighed mellem regeringspartierne, men det fejler ved overhovedet ikke at rykke på den egentlige udfordring, som er, at der uddeles alt for mange statsborgerskaber til indvandrere fra de muslimske lande.

Der er ikke ret mange, som i de første år efter at være blevet danske statsborgere, begår alvorlig kriminalitet. Med Venstres forslag vil de blive fjernet igen, og det kan man kun glæde sig over. Én færre er bedre end én flere. Men den borgerlige udfordring er jo ikke én færre, men mange færre.

Forslaget kommer ikke til at gøre nogen reel forskel. Det bærer i stedet alt for meget præg af at være taktik og politisk drilleri, fordi Venstre satser på, at Socialdemokratiet, som selv tidligere har talt om "betinget" statsborgerskab vil sige noget pænt, mens regeringspartnerne i SF og Radikale vil protestere.

Den del af aktionen lykkedes for Venstre i dag. Man forstår sig på det parlamentariske spil, og man er ved at positionere sig til de forhandlinger om statsborgerskab, som skal komme, når regeringens kommission barsler med en rapport en gang efter nytår.

Tænker og agerer som Lars Løkke Rasmussen
Venstre fik i foråret det dårligste valg i partiets historie. Det er helt væk i de store byer og står i dag uden en tydelig profil for vælgerne. Det er faldet i Troels Lund Poulsens lod at stå i spidsen for en revitalisering af Venstre og forsøge at få partiet til at vokse i vælgernes anseelse.

Det er ikke en opgave, som ret mange misunder ham. Jeg tror ikke, der er nogen i Venstre, der presser på for at overtage hans formandspost og den opgave, som ser ret umulig ud. Troels Lund Poulsen gav på pressemødet ikke selv nogen bud på, hvor Venstre skal hen bortset fra, at han gerne ser Venstre gå frem.

I et øjeblik kom der liv i formanden for Venstre. Da han fortalte om sin hårde indsats som forsvarsminister, og den "forskel jeg gjorde", livede han op. Det siger noget om såvel formanden som partiet.

Igennem rigtig mange år under først Anders Fogh og senere Lars Løkke Rasmussen har Venstre været et maskinrumsparti. Man har strikket love og regler sammen for at få velfærdsstaten til at fungere en lille smule mindre socialdemokratisk, men uden vision for et alternativ til den socialdemokratiske stat.

Sådan tænker partiet stadigvæk. Det kan man udlede af de to politiske udspil, som blev præsenteret i dag. Men hvis ambitionerne ligger i dette smalle bånd, så kunne man jo med bedre udbytte have sagt ja til at fortsætte i regering i med Løkke og Mette F. For så er det jo dér, Venstre hører hjemme.