Der er et dogme i den journalistiske verden om, at vi og dermed læsere og seere skal ud at møde “dem, det handler om”. Det bliver indskærpet lige fra uddannelserne til redaktionerne, og det er umiddelbart svært at være uenig i. Det fungerer godt i fortællingen, især på tv, når vi klipper mellem ham, der er kommet i klemme i en eller anden sag, og så politikere og eksperter, der kloger sig på problemstillingen.
I praksis giver disse cases, disse ansigter på en problemstilling, ofte et misvisende billede. Det er værd at være opmærksom på, fordi deres indtryk og dermed indflydelse virker meget stærkt på os som empatiske mennesker, og derfor denne tekst. Et centralt problem er, at de almindelige mennesker ikke er almindelige. Forstået på den måde at de sjældent er repræsentative for de grupper af befolkningen, hvis problemer eller interesser de repræsenterer.
