Analyse

17.01.23

Premium

Nu gælder det også om at tælle til 60

Morten Okkels: Oppositionens mulighed for at sende lovgivning til folkeafstemning har igen en rolle at spille i dansk politik – selv hvis ikke den aktivt bruges.
Den konservative politiske plakat fra 1963, der var med til at få forkastet jordlovene. (Illustration: Nationalmuseet / Creative Commons, red.)
Den konservative politiske plakat fra 1963, der var med til at få forkastet jordlovene. (Illustration: Nationalmuseet / Creative Commons, red.)

Det er ikke lykkedes siden 1963, men nu er muligheden på tale nok en gang: Har oppositionen 60 mandater, kan den – i udgangspunktet – sende et lovforslag til folkeafstemning. Det ønsker foreløbig Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Enhedslisten for regeringens forslag om at afskaffe Store Bededag, mens andre partier som Konservative og Liberal Alliance stadig overvejer. 

I skrivende stund ser det usandsynligt ud, at det lykkes at samle de fornødne 60 mandater. Mere sandsynligt er, at ønsket om folkeafstemning vil opstå igen i regeringstiden for SVM-samarbejdet som modvægt til dens parlamentariske magt til at gennemføre lovgivning på egen hånd. Lad os derfor se på, hvad der er op og ned i disse folkeafstemninger, som Grundloven giver mulighed for – og hvorfor det stadig er vigtigt at have øje for fremover. 

Premium

For at læse videre skal du tegne abonnement.

Månedlig betaling

55

Årlig betaling

550

Kontrast er et uafhængigt medie med analyser, perspektiv, kultur, politik og debat.

Vi giver dig borgerlig journalistik uden det blegrøde skær, der præger mediebilledet.

Vores frontkæmpere i teamet ’Modløberne’ serverer borgerlig kulturkamp med bid, humor og viden.

Vi giver kontant modspil til tidens trends.

Vi gør det attraktivt at være sig sin borgerlighed bekendt.

Dit borgerlige fællesskab