Nu har du set bundkarakteren, så vi starter med at rydde en mulig misforståelse af vejen: Når anmelderen på Kontrast dumper den aktuelle Statsministeren Helle Thorning-Schmidt, så skyldes det ikke, at den handler om en socialdemokrat, der er blevet stadig mere woke.
Den dumper, fordi det rent fagligt, indholdsmæssigt set er noget juks, som Viaplay har bragt. Dette ville være elendigt med enhver hovedperson.
Filmen Statsministeren Helle Thorning-Schmidt har sat sig for at fortælle en personlig historie om den socialdemokratiske kvinde fra Ishøj, der nåede til dansk politiks øverste top og befandt sig der i 2011-2015. Derfor møder vi også Helles mand, Stephen Kinnock, bedsteveninden Tine Aurvig-Huggenberger, hendes barn og for en kort bemærkning hendes mor plus et par af de mænd, hun har bragt til magt i det danske samfund.
Ret skal være ret: Der er elementer her, der fungerer. Som når Kinnock fortæller om den besynderlige del af parrets meget omtalte skattesag, der handler om, hvorvidt han går i seng med mænd. Eller hans fine præcisering, at hans hustru undervejs blev lidt for meget statsminister og lidt for lidt Helle.
Spøjst nok nærmer han sig med den formulering også filmens problem. Det kunne være blevet en fin times film om Helle med det overordnede tema, hvordan man skal finde sig i meget som statsminister i Danmark.
