Der findes bøger, man læser hurtigt, og så findes der bøger, man ved, man burde læse – men som man aldrig rigtig får taget hul på. Friedrich Hayeks ”Law, Legislation and Liberty” hører til den sidste kategori. Den er omfattende, abstrakt og, som selv hans beundrere indrømmer, ikke ligefrem let at komme igennem.
Det er netop derfor, Eamonn Butler har skrevet sin introduktion til Hayek, som kan læses gratis på Institute of Economic Affairs hjemmeside. Den er på 137 sider og fungerer som en slags oversætter af Hayeks tunge, akademiske sprog til noget, almindelige læsere faktisk kan forstå uden at miste substansen.












