Den afgift, som regeringen har været så stålsat på at presse ned over dansk landbrug og som efter måneder med lange forhandlinger resulterede i en aftale i den såkaldte grønne trepart, har nu fået nogle tal sat på sig.

Det er klimaminister Lars Aagaard, som har fået sine embedsfolk til at beregne effekten af afgiften på klimaet.

”CO2e-afgiften på husdyr vil bidrage til en procentvis reduktion i de globale udledninger svarende til ca. 0,0007 pct. i 2030 og 0,0022 pct. i 2035. Samlet set skønnes aftalen at bidrage til en procentvis reduktion svarende til ca. 0,0031-0,0044 pct. i 2030 og 0,0056-0,0061 pct. i 2035.”

Sådan skriver ministeren til Folketingets Skatteudvalg, som har bedt om beregningen.

CO2-afgiften for landbruget er fastsat til 300 kroner pr. ton CO₂ i 2030, og vil stige til 750 kroner i 2035. Fuldt indfaset vil afgiften således bidrage med at reducere udledningen af de såkaldte klimagasser med 22 tusindedele af en promille.

Du får lige tallet en gang til: 22 tusindedele af en promille.

Hvor stor er forskellen på 0 og 22 tusindedele af en promille? I praksis er der ingen forskel.

Med andre ord må man fastslå, at en isoleret dansk afgift på køernes bøvser og prutter betyder nul og niks i forhold til reduktionen af udledningen af klimagasser.

Hvorfor det alligevel har været så utrolig vigtigt for politikerne at pålægge landmændene at betale, kan man kun gisne om.

Men man kan ikke undgå at få den tanke, at der er et flertal af politikere på Christiansborg, som bare ikke vil have, at Danmarks landmænd skal fortsætte med at dyrke jorden og producere fødevarer.

Du kan læse hele svaret fra ministeren på Folketingets hjemmeside her: SAU, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 596: Spm. om, hvor meget man procentvis mener, at verdens samlede CO2-udledning vil falde, ved at indføre en CO2-afgift på dansk landbrug / Folketinget