Morten Messerschmidt vil kassere armslængdeprincippet og lade de politiske partier fordele kunststøtten i forhold til antal af mandater i Folketinget. Han kalder det en demokratisering af kunststøtten, og ser det som den eneste vej til at bryde den dominans, de venstreorienterede har over kulturlivet – hvor de sidder på både de rigtige meninger og pengekassen.
”Mit forslag er at nedlægge Kunstfonden og lade den sum penge overgå til de politiske partier at fordele.
Er man en meget venstreorienteret kunstner og vil bruge sin kunst til at skælde ud over Danmarks fortid som kolonimagt eller have penge til at ødelægge en buste f.eks., vil det være naturligt, at man henvender sig til et venstreorienteret parti.
Hvis man derimod er en kunstner, der gerne vil formidle nogle af alle de smukke ting, der skete i Danmark under f.eks. Chr. den 6., vil man kunne henvende sig til Det Konservative Folkeparti eller Dansk Folkeparti.”
Sådan forklarer Morten Messerschmidt hans og Dansk Folkepartis forslag.
”Kunststøtten er i dag utrolig politiseret. Armslængdeprincippet er en illusion. Alle i kunstverdenen, jeg taler med, fortæller, at de godt ved, at ansøgningen skal være woke, der skal være noget om verdensmål, diversitet og identitetspolitik, ellers kommer man ikke igennem.
Den kunstner, som jeg nævner, der vil formidle nogle af de smukke ting fra danmarkshistorien, vil være fuldstændig udelukket fra at slippe igennem Kunstrådet. Så det er et forsøg på at sige, at vi tager konsekvensen af politiseringen af kunststøtten i Kunstfonden. Vi demokratiserer den, lukker Kunstfonden helt ned og lader partierne i Folketinget fordele pengene i forhold til antallet af mandater.”
Kunstfonden uddeler hvert år næsten en halv milliard kroner. Penge, der er indbetalt i skat af det arbejdende Danmark. Fordelt på 60 puljer behandles ansøgningerne i 16 uafhængige udvalg, som giver støtte til omkring 6.000 kunstnere og projekter hvert år.
Kunststøtten fordeles efter armslængdeprincippet, forstået på den måde, at det er politikerne, der skal holde arme, hænder og fingre væk og overlade det til folk, der menes at have forstand på kunst, at bestemme, hvem der skal have, og hvem der ikke skal have.
Morten Messerschmidt kalder armslængdeprincippet en illusion, og mener at den den offentlige støttede kunst er i dag er blevet utrolig ensformig.
”Det er ikke diversitet, når næsten al støtten fordeles til venstreorienterede kunstnere. Alle kunstnerne ved, at en ansøgning for tiden skal indeholde noget med woke, mangfoldighed, bæredygtighed eller kønsidentitet for at have en chance for at komme igennem. Hvis vi demokratiserer støtten, kan vi deklarere den, så kunstneren kan se, hvor de skal gå hen med netop deres ansøgning. Det vil give langt mere diversitet og mere udfordrende kunst”, mener Morten Messerschmidt.
At Kunstfonden ikke er neutral i værdipolitiske spørgsmål er ikke nogen påstand fra Morten Messerschmidt side og heller ikke nogen hemmelighed. Det fremgår tydeligt af den skattefinansierede fonds hjemmeside, hvor temaet ’verdensmål’ i år og ’bæredygtighed’ sidste år blev sat i centrum for kunstens virke, og kunstnerne skal ved deres ansøgning redegøre for, hvordan de arbejder med både verdensmål og bæredygtighed i deres kunst.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har desuden gentagne gange kritiseret, at kvinder fylder for lidt i kulturlivet uden dog at true med kvoter.
Kan man sige, at dit forslag er et skrig i afmagt over, at hele det offentligt støttede kunstliv bliver mere og mere woke, uden at du og andre borgelige kan noget ved det, som systemet er skruet sammen?
”Det er alvorligt ment, og er derfor også en ambition. Men det er jo rent til grin, at sætte verdensmålene, som er fuldstændig almindeligheder, som alle normale mennesker, kan tilslutte sig, op som en ledestjerne for kulturstøtten. Går du ind for fattigdom? Nåh ikke. Det er jo noget pjat. Det er simpelthen så dumt.
Jeg synes det kunne være enormt forfriskende, hvis der kom et kunstværk ud af Kunstfonden, der f.eks. forherligede dansk landbrug, og det landbruget har betydet for Danmark gennem flere hundrede år. Kunst skal jo kunne provokere og gerne italesætte problemstillinger, der optager os, men den offentligt støttede kunst er i dag blevet totalt ensartet og monoton. Det er det samme, de siger alle sammen.
Det er derfor, kunststøtten skal demokratiseres, så kommer der reel diversitet i kunsten”, siger Morten Messerschmidt.
Læs mere om kunstfonden på deres egen hjemmeside her: Kunst og bæredygtighed
