Socialdemokratiets Frederik Vad har spottet et nyt og stort samfundsproblem, nemlig de egoistiske danskere, der for egne, optjente midler kan pensionere sig selv før alle andre. Det er naturligvis usolidarisk. Også selv om det støder på den virkelighedstro ”Fredagsslik-teori”.

Hvis nu Henning - fremfor at spise sit fredagsslik - åbner en vejbod, sælger sine labre larver og lakridspiber til andre og med en blanding af indsats, held og risiko, skaber en formue, sådan at han som 50-årig kan læne sig tilbage, hvorfor skulle han så blive ved med at arbejde?

Joo, siger Frederik Vad, det skal han søreme, selvom han hele vejen igennem har betalt sin skat plus sine vej-, vand-, diesel-, el-, chokolade- og grønne afgifter. For det er ikke nok.

Ifølge Vads verdensbillede bør Henning fortsætte arbejdet i sin vejbod i solidaritet med de børn, der åd deres slik på 10 minutter, og som nu står tomhændede tilbage. Børn, hvis velfærdssponsorerede fredagsslik, Henning allerede så rigeligt har bidraget til – men det ser Vad ikke.

Han ser kun nogen, der kan noget, andre ikke kan, og som uanset vejen derhen skal straffes med stort S som i Socialdemokratiet.