Denne artikel er også tilgængelig i en svensk oversættelse.
“I dag vil jeg tale om Svensson-livet. Og om en følelse, der findes blandt mange i vores land. En følelse af, at noget er gået tabt.”
Ordene tilhører den unge politiker Ebba Busch, der er formand for det svenske parti Kristendemokraterne. På årets folkemøde i Almedalen holdt hun en slags gravtale for det moderne Sverige.
Alt er nemlig ikke længere som i de gode gamle dage. Den svenske drøm har lidt et knæk. Velfærdsstatens løfte om et godt liv for almindelige svenskere med villa, volvo og vovse virker for flere som et fatamorgana, mener Ebba Busch. Og endnu værre er det ikke længere givet, at man kan leve i fred og fordragelighed i det ellers tidligere så fredfyldte Sverige.
Svenskernes sikkerhed er ifølge den unge politiker “truet af stadig mere alvorlig vold, ydmygende røverier og vilkårlige skyderier.” Statistikkerne, hun nævner, taler for sig selv: 27 anmeldte voldtægter om dagen i Sverige. Og næsten 2.000 skyderier de seneste fem år. Konsekvensen er ifølge Busch, at sikkerhed er blevet den vigtigste faktor, når svenskerne skal vælge bolig.
“På den måde lukkes dørene til Svensson-livet, når de trygge områder bliver færre, og boligpriserne stiger,” sagde hun.
Spørgsmålet frem mod valget er ifølge hende, om svenskerne skal spærre sig selv inde “eller om vi skal gøre alt, hvad der skal til, for at spærre de kriminelle inde?”.
Ukendte kriminelle
I den svenske debat er man imidlertid endnu ikke enige om, hvilken rolle indvandringen fra ikkevestlige lande har haft for de stigende kriminalitetsproblemer i Sverige.
I mange år var det tabubelagt at antyde en sammenhæng med migrationen fra ikkevestlige lande. Den tidligere svenske statsminister Stefan Löfven benægtede i årevis og mente, at der alene var tale om sociale problemer. Med den rette integrationspolitik skulle det jo nok kunne blive bedre, lød det.
Ifølge de fleste svenske politikere er det således også et mindretal af indvandrerne, som er ansvarlige for den stigende kriminalitet. Men passer det? Ingen ved det, fordi de nødvendige tal aldrig er blevet offentliggjort af de svenske myndigheder. En helt ny undersøgelse foretaget for Kontrast kan imidlertid dokumentere, hvordan ikkevestlige indvandrere er voldsomt overrepræsenterede som gerningsmænd.
Kontrast har fået foretaget en undersøgelse af andelen af mandlige indvandrere, som er kendt skyldige i lovovertrædelser, hos Brottsförebyggande rådet (Brå), der er det svenske nationale råd for kriminalitetsforebyggelse. Resultatet af undersøgelsen er opsigtsvækkende ifølge den anerkendte svenske ekspert, økonom og forfatter Tino Sanandaji.
”Ingen har præsenteret netop disse statistikker før,” som han siger til Kontrast.
Hvad viser tallene så? At næsten halvdelen af mandlige indvandrere mellem 30 og 34 år fra flere ikkevestlige lande i Asien, Afrika og Mellemøsten er kendt skyldige for kriminalitet mod blot lidt mere end hver tiende mandlige svensker. Det er altså ikke et lille mindretal blandt indvandrerne, der er ansvarlige for den stigende kriminalitet i Sverige, men et markant mindretal.
“Tallene slår fast, at procentdelen af kriminelle fra visse regioner er meget høj. Selvom migranter begår mere kriminalitet, siger politikerne, at det er en ekstrem lille procentdel, der gør det, men denne undersøgelse dokumenterer, at det faktisk er tæt på halvdelen for visse etniske grupper. De har ikke kun begået en forbrydelse, men er blevet fanget og dømt. Hvis vi tager alle indvandrere, så er procentdelen af kriminelle ikke høj, men når vi fokuserer på bestemte aldersgrupper og etniske grupper, så får vi et mere retvisende billede,” siger Tino Sanandaji.
For indvandrere fra andre regioner som Syd- og Centralamerika er det mellem hver femte og tredje. Alene østasiatiske indvandrere har et kriminalitetsniveau, der er tæt på svenskernes eget, men alligevel en smule højere. Alle andre grupper er kraftigt overrepræsenterede. En overrepræsentation, som også går igen blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande.
