Danmark har en stolt olietradition, eller i disse klimatider måske mere korrekt: Danmark havde en stolt olietradition. Der blev ganske vist taget initiativ af Henry Kissinger til Det Internationale Energiagentur (IEA) som en direkte konkurrent til OPEC og for at sikre olie til Vesten efter oliekrisen i 1973, men den vesteuropæiske tilslutning til ideen kom i december 1973 i København under en EF-konference ledet af Anker Jørgensen. EF “mener, at det vil være nyttigt sammen med andre olieforbrugende lande inden for rammerne af OECD at finde måder at håndtere både de lang- og kortsigtede energiproblemer hos forbrugerlandene”, sagde Jørgensen ved mødets afslutning.
Med andre ord: Vesten skulle have fat i mere olie. Og det fik Vesten: Danmark kom med lidt, Storbritannien med en god del, Norge og endelig Canada kom med en stor del. Og til slut kom den amerikanske fracking-teknologi. Ja, USA har altid haft meget olie, men mellem 2008 og 2019 blev den amerikanske råolieproduktion øget med 2,5 gange. For første gang siden 1960’erne blev USA uafhængig af OPEC, som sammen med Rusland i mødet med fracking ikke havde noget andet valg end at reducere sin produktion for at holde olieprisen oppe. Og som om det ikke var nok: USA kunne – ud over at være selvforsynende med olie – nu begynde at eksportere store mængder naturgas (LNG).
