Af 20 DFU’ere: Mitchel Oliver, Christian Bülow, Malte Larsen, Mads-Magnus Damm, Michelle Sundahl, Josephine Alstrup, Nana Harring, Niels Pilemand, Erik Pilemand, Melanie Jørgensen, Nicolaj Pedersen, Kevin Kiilerich, Gustav Kappel, Frederick Lefelius, Mikkel Pedersen, Kristoffer Holm, Daniel Holm, Casper Rauff, Martin Guldmann og Nickolai Noel Hamann.
I morgen er det valgdag til EU-Parlamentet, og derfor er det vigtigt, at vi hver især tager stilling til, hvor vi vil sætte vores kryds på valgdagen. EU har aldrig nogensinde påvirket dansk lovgivning mere, end det i dag er tilfældet, hvorfor opfordringen herfra skal lyde, at man virkelig sætter sig godt ind i, hvad EU er for en størrelse, og hvilken magt unionen har over Danmark.
EU er en stor og svær størrelse at have med at gøre rent politisk og juridisk såvel som økonomisk. Derfor er der i sagens natur mange ordninger, tiltag og initiativer, som langt størstedelen af danskerne ikke har den fjerneste idé om eksisterer. Dertil har vi en formodning om, at mange danskere ville forholde sig langt mere kritisk til EU, hvis de rent faktisk vidste, hvad der foregik nede i Bruxelles. Tillad os at give dig 3 eksempler:
1) Du betaler for parlamentarikernes luksuriøse frokoster
Den gennemsnitlige årsløn for en EU-parlamentariker er 880.000 kroner. Derudover modtager de et såkaldt dagpengebeløb på 2833 kroner om dagen, altså lidt over 1.050.000 om året, såfremt de henter kuverten med Euro hver dag. Dagpengene skal ifølge Folketingets hjemmeside bruges på dækning af udgifter i forbindelse med arbejdet i Parlamentet. De går som regel til frokostaftaler, og bliver derfor i EU-folkemunde kaldt diæter. Rygtet lyder sågar på, at parlamentarikerne begynder arbejdsdagen med at stå i lange køer for at modtage deres frokostpenge. Man skulle ellers tro, at parlamentarikerne med deres klækkelige løn, selv kunne betale deres frokost. Den udgift er i stedet pålagt skatteborgerne. Udgifter for 2833 kroner om dagen? Som Lars Løkke nok ville have udlagt det: ”Det kommer an på, hvem man er”. Om end ikke andet løber de to ovenstående beløb konservativt og rundt regnet op i 1.885.000 kroner om året. Så er der også det faste tillæg til generelle udgifter, de såkaldte blyantspenge, som løber op i lidt over 35.000 kroner om måneden. Vi lægger sammen og får nu 2.312.608 kroner om året. Og som om, at det ikke var nok, får parlamentarikerne godtgjort rejse- og opholdsudgifter til et årligt beløb på også lidt over 35.000 kroner. Så lander vi på 2.347.608 kroner årligt. Nå ja – fik vi sagt, at blyantspengene og diæterne er skattefrie?
Således lander vi på lige knap 2,35 millioner kroner årligt – ja, og det er selvfølgelig uden at medregne alle de luksuriøse frokoster, som lobbyisterne og andre interessenter betaler for parlamentarikerne. I Bruxelles går det godt. Måske lidt for godt, ikke?
2) Tøm lommerne! Parlamentarikerne skal bruge dine penge til limousinekørsel og privatfly
I Bruxelles er det tilsyneladende vigtigt, at medlemmerne af parlamentet ruller med stil. Parlamentarikerne bliver nemlig kørt rundt i limousiner. Det koster i omegnen af 80 millioner kroner om året, og kan du gætte, hvem der betaler regningen? Godt gættet! Det gør du, selvfølgelig. 1.955.000 kroner årligt, suppleret med lobbyisternes gavmilde tillæg, er åbenbart ikke nok for bureaukraterne i Bruxelles. De skal naturligvis også fragtes rundt som kejsere og kejserinder. For dine penge. Men det er naturligvis kun, når man skal rundt i Bruxelles. Går turen til udlandet, flyver man begribeligvis med privatfly. For dine penge.
Spørg bare EU’s tidligere udenrigsminister, Federica Mogherini, som lejede et privatfly for 550.000 kroner for at flyve fra Bruxelles til Baku. Ingen kvaler – skatteyderne betaler!
3) Dine skattekroner ender i lommen på Erdogan
Hvis du ikke er familiær med EU’s kandidatlandsordning, bør du sætte dig ind i den og i den henseende også bekymre dig om den. For den er i sandhed en skandale. Når man søger om at blive et medlemsland i Den Europæiske Union, kan man være så heldig at blive optaget som et såkaldt kandidatland. Det er sådan integrationen i EU fungerer. Først kandidatland, og hvis man gennem en længere årrække opfylder kriterierne, kan man derefter blive optaget som medlemsland. Som kandidatland modtager man det, som på føderalistisk kaldes førtiltrædelsesbistand; en klækkelig sum penge, ofte i milliardbeløb. Som en naiv, føderalistisk udgave af Robin Hood uden et moralsk kompas tager man altså fra medlemslandene og giver til kandidatlandene, som blandt andre udgøres af Albanien, Bosnien-Hercegovina og Tyrkiet. Med andre ord ender danske skatteborgeres hårdt og ærligt tjente penge i lommerne på autokratiske statsledere såsom Erdogan.
Siden 2000’ernes spæde start har Tyrkiet rundt regnet modtaget, det der svarer til 70 milliarder kroner i førtiltrædelsesbistand via EU’s kandidatlandsordning. Qua vores EU-medlemskab er vi – om vi vil det eller ej – blevet Erdogans nyttige idioter. Hvilken præstation – tillykke til os!
Uanset om du er EU-fanatiker, EU-modstander eller noget midt imellem, så er de ovenstående 3 kendsgerninger værd at have med i dine overvejelser, inden du sætter dit kryds. Kan det virkelig være rigtigt, at dine skattekroner går til parlamentarikernes dyre restaurantbesøg, limousinekørsel – eller endnu værre, at de ender i lommerne på korrupte autokrater såsom Erdogan? Personligt kan vi på ingen måde retfærdiggøre at sætte vores kryds et hos et parti, som ikke forholder sig til og aktivt modarbejder det omtalte pamperi samt de astronomiske pengeoverførsler til Erdogan og andre autokratiske statsledere, som hver evig eneste dag arbejder aktivt for at undergrave det liberale demokrati. Men valget er dit. Husk at stemme til europaparlamentsvalget i morgen søndag den 9. juni.
