Debat

24.04.22

At skifte til MitID er røv og nøglekort

Rasmus Ulstrup Larsen har det tungt med overgangen til det nye MitID-system og nylige bitre erfaringer med det offentlige. Hvor skal borgerne få service, når det tydeligvis ikke kan lade sig gøre i Borgerservice, spørger han.
Arkivfoto.
Arkivfoto.

Jeg kan lige så godt erkende det med det samme: Jeg hader at sætte mig ind i nye digitale løsninger. Og MitID er kongeeksemplet på hvorfor.

Det hele startede for 14 dage siden, da jeg uden forudgående varsel ikke kunne logge ind på min bankkonto, da det spontant var blevet min tur til at overgå til MitID. I det mindste kunne jeg glæde mig over, at banken havde forsynet sin hjemmeside med en guide, der ikke ledte nogle vegne.

Med en ubrugelig guide fra banken tog jeg konsekvensen og googlede mig frem til hjælp i stedet. Der var det, at jeg endte på en eller anden hjemmeside, der klargjorde for mig, at jeg skulle have en iPhone 7 eller nyere for at kunne skifte fra NemId til MitID. Men det kunne også lade sig gøre, hvis min Samsung havde en eller anden scanningsfunktion, så jeg kunne scanne mit pas.

Det kunne min Samsung vist ikke. Sidst jeg købte en telefon, var i Elgiganten, hvor jeg gjorde det klart for ekspedienten, at jeg ville have en telefon, der var så god, at den både kunne gå på Facebook og også skrive sms’er i realtime. Min forrige telefon havde nemlig det problem, at når jeg trykkede på tastaturet, gik der altid et par sekunder, før bogstaverne dukkede op i tekstbeskeden.

Heldigvis fortalte ekspedienten i Elgiganten, at alle smartphones i dag kan gå på Facebook, og at bogstaverne kommer frem i tekstbeskeden, så snart du trykker på tastaturet. Glimrende, tænkte jeg. Så kan jeg købe den billigste. Men med overgangen til MitID var det tydeligvis en fejl.

Så jeg smed håndklædet i ringen og bestilte tid hos Borgerservice, der skulle hjælpe mig med at overgå til MitID. Det måtte så koste mig en halv arbejdsdag at tage til Borgerservice, men sådan er det jo åbenbart.

Den virkelige skandale opstod først, da jeg oplevede, hvordan det er for borgerne i Danmark at få den såkaldte borgerservice.

I det kvarter jeg sad hos Borgerservice, var der tre andre borgere, der blev betjent før mig. Da det var et åbent kontorlandskab, kunne jeg følge med i deres samtaler på afstand. Og hver af samtalerne tog den sidste rest af tillid til det offentlige system fra mig.

Den første borger blev afvist, da hun skulle have MitID oprettet på vegne af sin far, der var for syg og gammel til selv at møde op. Hun havde ellers fuldmagt og legitimation med, så den burde da være nogenlunde sikker.

Men som borgerservicemanden fortalte hende, så skal man have fat i kommunens udrykningsteam, hvis man er så gammel og syg, at man ikke selv kan møde op på Borgerservice.

Kvinden blev forståeligt nok træt i ansigtet, og bad om hjælp til at få fat i det såkaldte udrykningsteam. Men det kunne borgerservicemanden ikke hjælpe med. Det hørte ikke under hans område.

Og således blev den første borger i køen serviceret og forlod Borgerservice igen.

De næste, der blev afvist, var en ældre herre med sin kone. De anede intet om alt det her digitale halløj. De havde bare fået at vide, at de skulle møde op hos Borgerservice. Da den ældre herre med sin kone trådte frem til bordet, hvor borgerservicen skulle finde sted, bar han sig selv med stolthed. Da han gik igen, var stoltheden forsvundet.

Sagen var nemlig den, at han åbenbart skulle have NemID i forvejen for at kunne få MitID. Men han havde ikke NemID, og hans kone anede ikke, hvad det var.

Den ældre herre spurgte, hvad han så skulle gøre. Han var jo blot mødt op, som han havde fået besked på. Borgerservicemanden svarede ham igen, at han skulle have NemID. Den dialog kom de ikke rigtig så langt med. Så konen valgte at træde i karakter::

“Vi finder hjæp andre steder. Dette her, vil jeg ikke finde mig i!” sagde hun i et forsøg på at bevare sin værdighed i mødet med systemets service.

Jeg er nu ret sikker på, at selvom hun reddede sin værdighed med den afslutningsbemærkning, så får hun næppe den adspurgte hjælp andre steder. Hvor skal hun dog gå hen og få den hjælp, når det organ, der hedder Borgerservice, ikke kan hjælpe?

Kort efter blev det min tur til at være serviceborger. 

Den unge dame, der skulle hjælpe mig, skulle først slå fast, at jeg faktisk var mig. Jeg havde ellers taget kørekort og sygesikring med. Men det var ikke nok. Jeg skulle først svare på en masse sikkerhedsspørgsmål. Det gik nogenlunde sådan her:

“Hvad er din sidste registrerede bopælsadresse, ud over der, hvor du bor nu?”, spurgte hun.

“Øh. Det må være hos en ekskæreste i Lyngby. Det var på Buddingevej, men jeg kan ikke huske nummeret eller etagen,” svarede jeg.

Hendes næste spørgsmål var endnu værre.

“Hvornår har din mor fødselsdag?” spurgte hun som det mest naturlige i verden.

“Det ved jeg sgu da ikke,” var mit svar til det åndssvage spørgsmål.

Det skal siges, at jeg aldrig har kunnet huske den slags ting. Og jeg er næppe den eneste mand, der har det sådan. Gad vide, om ældre borgere med halvdårlig hukommelse også får den type spørgsmål, når Borgerservice skal validere identiteten på vedkommende. Held og lykke med det i hvert fald.

Nå, men efter et par yderligere spørgsmål af samme slags konkluderede borgerservicedamen, at vores samtale ikke gik særlig godt. Det måtte jeg jo give hende ret i.

Men da hun nok led lige så meget i sit møde med borgerne, som borgerne lider under at møde hende, valgte hun at være ligeglad med, at jeg stort set ikke kunne svare på noget som helst og accepterede, at jeg nok var den, jeg udgav mig for at være.

Så nu har jeg fået MitID, og jeg har fået erfaring med, hvordan dansk borgerservice fungerer.

For de tusindvis af ældre mennesker, der også stifter bekendtskab med det danske system, er det nok en erfaring, de gerne ville have været foruden. Og det kan jeg eddermame godt forstå.

null

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter