Foto: Bőr Benedek via Flickr
Foto: Bőr Benedek via Flickr
Debat

De europæiske værdier under forandring

29. jul. 2021

Da Ungarn i 2015 byggede et grænsehegn mod illegal migration, blev det sammenlignet med fascisme. Seks år senere i Litauen poserer EU-præsidenten ved et litauisk grænsehegn. Hegnet har en helt anden position i europæisk bevidsthed nu, skriver Ota Tiefenböck.

Hvideruslands hersker, Aleksandr Lukasjenko har, efter at EU har indført sanktioner mod Hviderusland, fået en god idé. Han lader flygtninge og migranter fra Mellemøsten passere grænsen mellem Hviderusland og Litauen og dermed EU og vil på den måde skade EU. 

Lukasjenko har foreløbigt sendt omkring 1.500 migranter til Litauen, men har i sin plan glemt en vigtig ting: Nemlig at et grænsehegn ikke længere er i strid med de europæiske værdier. Et grænsehegn mod illegal migration er nemlig blevet helt legitimt, viser bl.a. et billede af EU-præsident Charles Michel (formand for Det Europæiske Råd, red.), som for nylig besøgte Litauen og blandt andet inspicerede det grænsehegn, Litauen er i fuld gang med at bygge på grænsen til Hviderusland.

Sådan har det ikke altid været. Det vil det europæiske enfant terrible, Ungarns premierminister og initiativtager til det første europæiske grænsehegn, Viktor Orbán, med sikkerhed kunne fortælle en del om. Ungarn byggede det første europæiske grænsehegn mod migration i 2015 og kom i en sand storm af kritik fra de vesteuropæiske ledere og medier. 

Nogle af dem, som f.eks. den daværende østrigske premierminister Werner Faymann, sammenlignede endda Ungarn og Viktor Orbán med fascisme og tyskernes hærgen under 2. verdenskrig. Diverse NGO’er fordømte dengang Ungarn og arrangerede underskriftsindsamlinger imod hegnet, flere diverse bevægelser som Refugees Welcome så dengang dagens lys. Hvad sker der i dag? Intet! 

Flere lande har i dag et grænsehegn, selv Østrig, som til trods for landets premierministers kritik og stærke ord, få måneder senere efter at Ungarn fik bygget sit grænsehegn, selv fik et grænsehegn på grænsen til Slovenien. Europa-Parlamentet har ikke længere kritiske resolutioner imod grænsehegne som det litauiske grænsehegn. EU sender endda en af sine ledere til at posere ved hegnet. 

Et grænsehegn symboliserer ikke længere xenofobi og fremmedhad, men er tværtimod et udtryk for demokrati og en del af de europæiske værdier.

Det eneste, der ikke har ændret sig fra 2015, er, at Ungarn og Viktor Orbán fortsat er EU`s enfant terrible. Der er utvivlsomt sager, hvor han fortjener en kritik, men der er også situationer, hvor han, som i tilfælde med det ungarske grænsehegn, fortjener anerkendelse.

Uanset hvad man synes om et grænsehegn, havde Orbán i 2015, til forskel fra andre EU-ledere, nemlig formået at tage flygtningeproblematikken seriøst. De samme ledere, som efter at have kritiseret Ungarn i 2015 nu har skiftet holdning og pludselig ikke ser et grænsehegn som et problem.

De største tabere i denne europæiske metamorfosis er dog de flygtninge, som flygter fra krige og diskrimination, og som takket være de europæiske lederes berøringsangst og uduelighed er druknet i strømmen af økonomiske migranter.

Del artiklen

Vi tilstræber en engageret og argumentorienteret debat med et skarpt fokus på bolden fremfor manden og frabeder os derfor personangreb, skældsord og motivanalyser samt uargumenterede vredesudbrud. Rigtig god debat. :-)

Bliv opdateret, når der er nyt fra Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få dit ugentlige overblik over nyheder.

Bliv medlem af Kontrast og kickstart det borgerlige Danmark!


Kontrasts medlemmer er et borgerligt fællesskab:

1. Forstå verden og se kontrasten: Du får fuld adgang til videoer, interviews, analyser og artikler på Kontrast.dk.

2. Du inviteres til fester, debatter og saloner, hvor du møder landets skarpeste tænkere og skribenter.

3. Du får adgang til Kontrasts Ekkokammer på Slack og til artikelkommentarer.

4. Du får direkte indflydelse på, hvilke emner Kontrast skal behandle.

5. Dit medlemskab er dit bidrag til fokus på de vigtigste spørgsmål inden for velfærdsstat, indvandring, kultur m.m.

null

Årlig betaling

23 kr./uge



1.200 kr./året.

Månedlig betaling

10 kr./uge

de første fire uger.

Derefter 119 kr./måned. Kan kun købes indtil 26. september.

Månedlig betaling

28 kr./uge



119 kr./måned.