Debat

08.05.23

Premium

Den hastige udvikling af kunstig intelligens gør ældgamle filosofiske spørgsmål relevante igen

Rasmus Ulstrup om AI og de medfølgende dystopier: Det er stadig kun mennesker, der kan sætte sig ud over det konkrete og udøve fri vilje.
Foto: Adobe Stock
Foto: Adobe Stock

Med den ekstreme hastighed, hvormed AI (kunstig intelligens) udvikler sig, bliver grundfilosofiske spørgsmål igen relevante: Hvad adskiller mennesket fra dyret? Hvad er selvbevidsthed? Hvad er fri vilje? Hvad er forholdet mellem sprog og erkendelse? Hvad er viden? Hvad vil det sige at ‘forstå’ noget?

Spørgsmålene er relevante, fordi AI med skræmmende hastighed er i stand til at gøre brug af eller simulere menneskelig evne til at ræsonnere og udvikle begreber.

Den nye form for AI, der kan udvikle begreber og “forstå” kommandoer, er med andre ord mere avanceret end en skakbot, der blot kan processere millioner af mulige træk gennem en sekventiel gennemgang af samtlige muligheder på skakbrættet.

Eller et excelark for den sags skyld, der kun kan give resultater baseret på præcise kommandoer, hvori der ikke indgår et krav om forståelse af sproglige begreber. En skakbot eller et excelark forstår i den henseende ikke intentioner. Den type programmer fortolker ikke, hvad mennesket, der anvender dem, ønsker, at de skal gøre.

Premium

Dette indhold kan kun ses af medlemmer.

Månedlig betaling

99

Afmeld når som helst

Engangsbetaling

948

Abonnementet fornyes automatisk

Ubegrænset adgang til lukket indhold: artikler, analyser, debatter, videoer, interviews

Få Kontrast Nyhedsbrev i din indbakke flere gange om ugen. Så er du altid opdateret

Adgang til Kontrasts Ekkokammer på Facebook. Del og kommenter indhold med redaktionen

Oplæste artikler: Få alt indhold læst op af redaktionen, så du kan høre det hele på vejen