Med den ekstreme hastighed, hvormed AI (kunstig intelligens) udvikler sig, bliver grundfilosofiske spørgsmål igen relevante: Hvad adskiller mennesket fra dyret? Hvad er selvbevidsthed? Hvad er fri vilje? Hvad er forholdet mellem sprog og erkendelse? Hvad er viden? Hvad vil det sige at ‘forstå’ noget?
Spørgsmålene er relevante, fordi AI med skræmmende hastighed er i stand til at gøre brug af eller simulere menneskelig evne til at ræsonnere og udvikle begreber.
Den nye form for AI, der kan udvikle begreber og “forstå” kommandoer, er med andre ord mere avanceret end en skakbot, der blot kan processere millioner af mulige træk gennem en sekventiel gennemgang af samtlige muligheder på skakbrættet.
Eller et excelark for den sags skyld, der kun kan give resultater baseret på præcise kommandoer, hvori der ikke indgår et krav om forståelse af sproglige begreber. En skakbot eller et excelark forstår i den henseende ikke intentioner. Den type programmer fortolker ikke, hvad mennesket, der anvender dem, ønsker, at de skal gøre.
