Malthe Busk er Kontrasts mangfoldighedsrepræsentant. I Malthes Mangfoldighedsspalte vil han være klimaets, flygtningenes og de nonbinære veganeres stemme.
Kl. 7.32
Spiser morgenmad. Jeg har lavet veganske pandekager – uden æg, smør eller mælk. De smager godt (især med en masse selvslynget naturhonning fra de vilde bier på Amager Fælled), men jeg har svært ved at ramme konsistensen, så jeg må spise dem med en ske.
Jeg tjekker Facebook på min telefon. En af mine venner har skiftet sit profilbillede for at skabe opmærksomhed om børn med en eller anden sjælden knoglesygdom. Jeg skynder mig også at skifte mit eget profilbillede. Det føles godt at gøre en forskel.
Hvad er det? Dansk Erhvervs topchef, Brian Mikkelsen, har ladet sig fotografere med høje hæle for at skabe opmærksomhed om kvinder i bestyrelser. Jeg smiler og giver det et like. I kommentarerne er der én, der nævner, at der er 6 kvinder og 40 mænd i Dansk Erhvervs egen bestyrelse. Jaja, men det handler jo om at sende et signal. Som da Peter Falktoft tog et billede af indlandsisen fra sit flysæde for at skabe opmærksomhed om klimaændringerne.
Kl. 8.58
Hos Kontrast. Jeg siger godmorgen til min gode ven Massawa fra Eritrea. Han er ansat til at hjælpe til med forskellige ting på redaktionen. Der er vist også noget med, at kommunen giver noget støtte. Lige nu er han ved at tømme opvaskemaskinen. Jeg fortæller Massawa, hvordan kritisk raceteori har vist, at det er racistisk at være hvid, fordi man i kraft af sin hvidhed nyder godt af samfundets systemiske racisme.
Jeg tror, at Massawa sætter pris på vores små snakke. Han nikker og smiler i hvert fald og siger flere gange “majet interessant, hr. Busk”, mens han skrubber te-randen væk på en af kopperne.
Kl. 9.13
Redaktionsmøde. Som mangfoldighedsrepræsentant deltager jeg også, men jeg lytter mest. Kasper Støvring har skrevet en kronik. Det er noget med, at han havde ret om Rusland, selvom han tog fejl. Jeg giver mig til at tegne kruseduller på mit papir.
Jeg lægger mærke til, at redaktionssekretær Morten Okkels lukker øjnene, når han smiler. Det får ham til at ligne en selvtilfreds sæl. Jeg tegner en sæl, der ligner Morten Okkels.
Da jeg er færdig med min tegning, opdager jeg, at chefredaktør Mikkel Andersson er ved at fortælle en af sine lange anekdoter. Jeg gik glip af starten, og nu kan jeg ikke finde ud af, om det er noget, han selv har oplevet, eller en eller anden historisk begivenhed. Jeg tegner en hvalros, der ligner Mikkel Andersson.
Kl. 12.05
Frokost i byen med min gode ven, Oliver Anton. Han er oprindelig fra Viborg, men bor nu i en loftslejlighed nær Kødbyen. Oliver Anton arbejder hos fixiecykelspecialisten Fixiest på Østerbro, redigerer sit eget e-zine, hvor han anmelder indie-bands og retro-computerspil, og hans Instagram-profil, hvor han deler billeder af sin mad taget med iPhones polaroidfilter, er den femtestørste madbilleder-med-polaroidfilter-profil i Danmark. Han fortæller om en spilanmeldelse, han er ved at skrive om Snake til Nokia 3310. Jeg fortæller om min sommer-staycation, hvor jeg på grund af corona blev hjemme og fodrede min surdej.
Jeg tager regningen på Kontrasts firmakort. Det er jo repræsentation.
14.25
Tilbage på redaktionen. Jeg er på Facebook og diskuterer med nogle småborgerlige hyggefascister, Hans og Birthe, der indsamler tøj til ukrainske flygtninge i deres carport i Vojens. Det er bare så racistisk at udvise en masse hjælpsomhed over for hvide ukrainere, når spyttemanden spyttede på de syriske flygtninge.
Redaktionssekretær Morten Okkels kommer forbi, og jeg fortæller ham, at min klumme kommer til at handle om de ukrainske nazi-terrorgrupper, der bomber Ukraine for at give Rusland skylden.
Han begynder at få nogle små trækninger ved det ene øje. Det synes jeg tit, han får, når han taler med mig. Han foreslår, at jeg i stedet skriver en klumme om, hvad jeg har lavet i dag.
“Sådan noget livsstilshalløj er meget oppe i tiden,” forklarer han. “RUC’s basisgruppe møder Nynnes Dagbog, du ved.”
Jeg kommer til at tænke på, at det med Ukraine kommer til at kræve en masse research, og myndighederne er begyndt at lukke for adgangen til de russiske nyhedstjenester. Så jeg indvilliger i at skrive en klumme om dagen i dag. Det lader til at gøre ham glad. Han lukker øjnene og smiler sit selvtilfredse sæl-smil.
Kan du også se pointen, så husk at følge @MaltheBusk på Twitter.
