Debat

07.03.24

Frihandel forklaret på 10 minutter

Professor Christian Bjørnskov anbefaler en kort 10 minutters video med den konservative Daniel Hannan, som forklarer fordelene for menneskeheden ved frihandel. "Del den gerne med gymnasieelever og mange andre, der risikerer at lære vrøvl", skriver Christian Bjørnskov i sin anbefaling.
Foto: Mark Taylor
Foto: Mark Taylor

De fleste af mine læsere ved, at der næppe er nogen gode argumenter imod frihandel. De basale økonomiske indsigter har været klar siden 1800-tallet, og de politiske - og politiserede - problemer med det modsatte blev grundlæggende beskrevet af Gordon Tullock og Anne Krueger i 60erne og 70erne.

Alligevel er frihandel og dens goder et af de meste misforståede spørgsmål udenfor nationaløkonomi. Som Paul Krugman engang skal have sagt, er det det spørgsmål i økonomi, der på samme tid er vigtigst og ikke intuitivt for de fleste.

Det er derfor en stor fornøjelse, når man oplever folk med klar indsigt og store formidlingsevner, der faktisk kan forklare gevinsterne ved frihandel på en måde, som ikke-økonomer helt umiddelbart forstår.

Den britiske politiker og historiker Daniel Hannan er en af dem! Se for eksempel hans overlegne forklaring på bare ti minutter, fra et IEA-seminar forleden. Del den gerne med gymnasieelever og mange andre, der risikerer at lære vrøvl. Varmt anbefalet.

Du kan læse mere om Daniel Hannan her: Daniel Hannan - Wikipedia

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter