Mere krig. Mere ødelæggelse. Flere tabte menneskeliv. Flere ulykkelige skæbner. Mere og flere af alt det, der er svært at forholde sig til.
Da Hamas angreb Israel i lørdags, blussede den langvarige konflikt mellem Palæstina og Israel op på ny i stor skala. Det pludselige angreb er ikke bare en påmindelse om en af verdens længste konflikter, der har skabt dybt fjendskab mellem jøder og arabere. Det er også en mindelse om, at islamisk terror ikke var noget, der skete i forrige årti, men at fænomenet lever i bedste velgående.
Hamas’ overraskelsesangreb, som skete på 50-års dagen for Yom Kippur-krigen, blev udført med mindst 2000 raketter affyret mod israelske mål, samtidig med at op mod 1000 Hamas-medlemmer bevægede sig ind over grænsen til Israel. Angrebet bliver af eksperter kaldt det alvorligste angreb på landet, siden en række arabiske lande anført af Egypten og Syrien bekrigede Israel i oktober 1973. Derfor er det også et angreb, som ikke kan negligeres.
Et nyt 9/11-øjeblik
De fleste af os kan nok huske 9/11, angrebet på synagogen i København, Krudttønden, i 2015 eller Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Hamas’ angreb kan meget vel vise sig at være endnu en skelsættende begivenhed i dén klasse. Det ser vi i den måde, hvor verden følger minutiøst med. På den måde det påvirker mange, også uden tilknytning til Israel, akkurat som 9/11 gjorde det. Og på den måde som den rituelle sympati med palæstinenserne fra venstrefløjen ikke på samme vis eksisterer, som den plejer ved israelske bombardementer i Gaza. Hamas’ angreb kan være dét, der fundamentalt ændrede Israel-Palæstina-konflikten og de vestlige landes syn og sympati i relation til den.
