Malthe Busk er Kontrasts mangfoldighedsrepræsentant. I Malthes Mangfoldighedsspalte kan du følge hans forunderlige liv. Malthe er totalt en rigtig person og ikke noget, som nogen bare har fundet på. Enhver lighed med nulevende eller afdøde personer er utilsigtet.
Mandag morgen
Blev kaldt ind på chefredaktør Mikkel Anderssons kontor for at drøfte “affæren med fribløderne”, som vittige folk på redaktionen har døbt den. Henriette fra HR var også med. Andersson himlede op om, hvor meget det havde kostet at rense møblerne. Jeg prøvede at forklare, at jeg faktisk forsøgte at finde nogle aviser at lægge ud. Men dem er der sjovt nok ikke så mange af på en digital avis.
Han var også sur over, at jeg havde brugt firmakortet til at flyve til klimakoncert i Hannover. Det er bare så typisk borgerlige at være ligeglade med klimaet. Jeg siger ikke, at jeg var med til at redde kloden, fordi jeg tyllede sambuca-shots med grøn frugtfarve, mens 99 Luftballons bragede fra højtalerne. Men nogen kunne ærlig talt godt sige det.
Nå, men det korte af det lange er, at ledelsen overvejer nogle organisationsændringer, og i den forbindelse vil man kigge på, om man fortsat har brug for en mangfoldighedsrepræsentant.
Det tager jeg ikke så tungt. De ved godt, at de har brug for mig til at give redaktionen ideologisk diversitet, hvis ikke de skal miste deres mediestøtte. Så længe jeg skriver mine evalueringsrapporter til Mediestøttestyrelsen, kan de ikke røre mig.
Formiddag
Er på Nørrebro og spiser frokost med min gode ven Oliver Anton på Shawarmarama. Dankort-automaten er i stykker (det er den tit), men jeg har heldigvis hævet nogle kontanter med firmakortet.
Oliver Anton er oprindelig fra Viborg, men bor nu ved Kødbyen, hvor han har et loftsværelse med en fixiecykel på væggen. Han har altid gang i en masse interessante ting. Lige nu er han ved at arrangere en vegansk folktronica-koncert i en forladt lagerbygning.
“Vi får nogle fede indie-bands, du kender dem sikkert ikke,” fortæller han med munden fuld af falafel, inden han begynder at opliste alle de folktronica-bands, som han er holdt op med at lytte til, efter at de er blevet mainstream.
Jeg nikker og mumler noget om, at jeg også godt kan lide at lytte til 99 Luftballons ironisk.
Eftermiddag
Er netop kommet tilbage til redaktionen og er ved at tjekke mails. Der er en mail fra Mediestøttestyrelsen, som svar på min seneste evalueringsrapport. Det er en mærkelig mail: Styrelsen plejer bare at kvittere mine rapporter med en smile-smiley, men denne gang er der en lang liste med ting, de ønsker uddybet.
Jeg er ved at gennemgå alle kommentarerne, da redaktionssekretær Morten Okkels stopper ved mit skrivebord. Jeg overvejer, om jeg skal fortælle ham, at min bedstefar har præcis den samme skjorte, som han har på. Men Okkels smiler, og jeg beslutter mig for ikke at ødelægge hans humør.
“Har du hørt om det seneste møde i regeringens koordinationsudvalg,” spørger han, åbenlyst retorisk. Jeg kigger på ham over kanten af mine briller, indtil han fortsætter:
“De havde holdt en pause, fordi Barbara Bertelsen som sædvanlig havde fået Jeppe Kofod til at græde. Og da de så kommer tilbage, får Mette Frederiksen i en bisætning nævnt, at hun ikke kan fordrage politisk korrekte journalister. Det blev naturligvis noteret af embedsværket, og nu er Mediestøttestyrelsen ved at gennemgå alle sager for at sikre, at modtagerne understøtter regeringens vision om et medielandskab med opbyggelig og arbejdervenlig journalistik.”
Han går fløjtende sin vej, og jeg læser mailen fra Mediestøttestyrelsen igen. Fuck!
Følg med i mere af Malthes forunderlige liv næste gang. Og husk, at du også kan følge @MaltheBusk på Twitter.
