I dag er det 10 år siden, at 12 mennesker på satireredaktionen Charlie Hebdo blev dræbt. 11 andre blev såret.
Det var to algiersk-muslimsk brødre, der begik drabene i protest mod bladets fremstilling af profeten Muhammed.
I dag har dansk lovgivning med SVM-regeringens velsignelse givet kalifaterne medhold i, at det er utilbørligt at latterliggøre Koranen. Det kan med Koranloven som belæg medføre to års fængsel at udfordre de hellige skrifter, hvilket er en gigantisk retmæssig skandale.
Lov beskytter morderne
Koranloven illustrerer sørgeligt, at det frie ords modstandsbevægelser har tabt slaget. Det ubegrænsede udsagn er overvundet.
Koranloven håner massakren på Charlie Hebdo.
Og den falder Finn Nørgaard og Dan Uzan i ryggen. De var i Danmark en måned senere ofre for jihadisme inspireret af overfaldet på Hebdo: en islamisme, der ikke tolererer den kunstneriske frihed, som konfronterer religionernes afsind.
Det var den svenske kunstner, Lars Vilks, der var mål for den aktion. Men attentatet mislykkedes, og det kostede de to andre helte livet.
Koranloven er fuldstændig absurd. Den beskytter morderne og kriminaliserer ytringsfrihed og mod på at duellere med det diktatur, der folder sig ud i templernes navn.
Æret været de faldnes minde
Charlie Hebdo er et flagskib, der heldigvis stadig sejler over verdenshavene. Terror fik ikke bugt med humoren. Den fik ikke knækket det modige medie.
Men hvad geværild i Allahs navn ikke formår at udslette, kan identitetspolitik, woke og jura i sidste instans fuldbringe. Så livsvigtigt er det i dag at huske det mest bestialske angreb på komik nogensinde. Æret være Charlie Hebdo og deres stab. Æret være de faldnes minde.
