I weekenden åbnede den første del af Hovedstadens Letbane mellem Ishøj og Rødovre Nord. Den nye forbindelse stopper ved 12 stationer. Når den samlede strækning til Lundtofte står færdig i 2026, vil regningen lyde på omkring 9,6 milliarder kroner – finansieret af Region Hovedstaden og 11 omegnskommuner.

Man kunne forvente, at en investering i den størrelsesorden hviler på solide, samfundsøkonomiske analyser. Det gør den ikke. Ifølge økonomiprofessor Mogens Fosgerau er letbanen en “exceptionel dårlig samfundsøkonomisk investering” [1].

Busser ville være både billigere og bedre
Den oprindelige analyse fra 2010 viste, at en højklasset busløsning (BRT) ville være både billigere og bedre, mens udredningen fra 2013 viste et samfundsøkonomisk underskud på 8,4 mia. kr. [2]. Set fra et økonomisk perspektiv er projektet så dårligt, at man – som Fosgerau udtrykte det – burde takke nej, selv hvis man kunne få det gratis [1].

Alligevel blev det besluttet at bygge. Og undervejs har både budgetter og argumenter ændret karakter. Projektet er forsinket og fordyret, og flere politiske udmeldinger har vist sig direkte misvisende. I forbindelse med projektets vedtagelse blev der hævdet, at letbanen ville skabe op mod 36.500 arbejdspladser, men de reelle effekter er tæt på nul [3]. Samtidig er anlægsbudgettet hævet med mere end 1 mia. kr. siden den oprindelige plan [4].

Hvis man virkelig ønskede at styrke den kollektive trafik i hovedstadsområdet, kunne man have valgt smartere og mere fleksible løsninger. En BRT-løsning – busser i eget spor – ville kunne levere tilsvarende transporttid, lavere anlægspris og mulighed for at justere ruter, når byområder udvikler sig [2].

Derudover er teknologien inden for selvkørende egenskaber og batterier i rivende udvikling, der vil sandsynliggøre selvkørende, eldrevne busser inden for det næste årti.

Dyr og ufleksibel
Letbanen er derimod dyr i drift, ufleksibel og bundet til en infrastruktur, der vanskeligt kan tilpasses fremtidige behov. Den erstatter hurtige busruter, skaber nye flaskehalse og låser byudviklingen fast i et system, som kommunerne – dvs. borgerne - skal betale af på i årtier.

Med den enorme letbane-investering, vil vi være bundet til skinnerne i mange årtier, med en løsning, som kun i meget begrænset omfang vil kunne drage fordel af den teknologiske udvikling.

Fra et borgerligt perspektiv burde prioriteten være klar: effektivitet, frihed og ansvarlig økonomi. Store infrastrukturprojekter skal ikke måles på, hvor flotte de ser ud, men på hvor meget værdi de skaber for borgerne.

Letbanen gør det modsatte – den binder milliarder i beton og skinner, hvor de samme midler kunne have givet flere busafgange, bedre veje og reel grøn transport.

Borgerne betaler regningen for politisk prestige
Man må som borger spørge, hvorfor politikerne alligevel valgte denne løsning? Først og fremmest vælger moderne politikere ofte dyre og store prestigeløsninger, fremfor effektive og simple løsninger. Det er nemlig positivt for karrieren.

Et eksempel herpå er da Sophie Hæstorp Andersen (S) indførte Sundhedsplatformen i Region Hovedstadens sundhedsvæsen. En løsning, der har kostet næsten 3 milliarder kroner, med årlige udgifter til drift og vedligehold på cirka 370 mio. kr. i Region Hovedstaden alene. Andersen er sidenhen blevet belønnet med både en overborgmesterpost og nu en ministerpost.

Når politikere prioriterer prestige frem for praktik, er det borgerne, der betaler regningen. Og ironisk nok stopper det ikke dér: Letbanens bestyrelse er i sig selv blevet en særdeles økonomisk lukrativ politisk post.

Et godt ben til politikerne
Bestyrelsen, der er sammensat af politikere fra region og kommuner, skal genbesættes efter valget den 18. november – og formandsposten honoreres med 300.000 kr. årligt, næstformænd med 200.000 kr., og øvrige bestyrelsesmedlemmer med 100.000 kr. [5].

Letbanen bliver dermed ikke blot et monument over politisk prestige i beton – men også et symbol på, hvordan magten i sig selv er blevet en økonomisk belønnet position.

Interessekonflikt: Johannes Grand er politisk kandidat for Liberal Alliance.

Kilder:
[1] Altinget.dk: “CEPOS: Letbanen er en exceptionel dårlig investering, der bør droppes”, 15. marts 2018. https://www.altinget.dk/artikel/cepos-letbanen-er-en-exceptionel-daarlig-investering-der-boer-droppes
[2] Transportministeriet: “Ring 3 – Letbane eller BRT”, Hovedrapport, juni 2010. https://www.trm.dk/media/xdxbxec4/ring-3-letbane-eller-brt-hovedrapport-juni-28-web-2b.pdf
[3] CEPOS: “Ingen beskæftigelseseffekt af letbanen på Ring 3”, 2018. https://cepos.dk/artikler/ingen-beskaeftigelseseffekt-af-letbanen-pa-ring-3
[4] Metroselskabet I/S Hovedstadens Letbane: Årsrapport 2023, side 8. https://metroselskabet.euwest01.umbraco.io/media/rgkdowqa/hl-a-rsrapport-2023-web.pdf
[5] Region Hovedstaden: ”Vederlag til bestyrelsen for Hovedstadens Letbane”, bilag til forretningsudvalgets møde 8. oktober 2024. https://edagsorden.regionh.dk/committee_1432/agenda_371159/documents/697fcf7e-ad17-404f-b086-f7063a6b3cd6.pdf