Forestil dig en verden, hvor vi alle dyrker vores egen mad, lever i harmoni med naturen og genopbygger jorden i stedet for at nedbryde den. Dette er visionen bag permakultur, en holistisk tilgang til landbrug og havebrug, der har fanget opmærksomheden hos miljøbevidste partier som Alternativet og Enhedslisten.
Med løfter om selvforsyning, biodiversitet og økologisk balance lyder permakultur som svaret på mange af vores miljøudfordringer. Men kan denne drøm realiseres for alle, eller er det en løsning, der kun er tilgængelig for de få privilegerede?
Selvforsyningens Skyggeside: Kun for de Få?
Selvforsyning gennem permakultur kræver ikke blot adgang til jord, men også tid og viden til at pleje og vedligeholde komplekse økosystemer. Disse ressourcer er ofte begrænset til dem med økonomisk overskud og fritid, hvilket betyder, at permakultur i praksis er utilgængelig for mange.
Selvom permakultur fungerer godt i en villahave i Valby, løser den ikke de grundlæggende udfordringer med fødevareforsyning for de underprivilegerede. Det kan derfor virke modstridende, at en tilgang, der kræver individuelle ressourcer, får støtte fra partier, der traditionelt fokuserer på lighed og fællesskab.
Danmarks Permakultur: Små Frø i en Stor Have
Over hele landet ser vi økosamfund, byhaver og skovhaver skyde op som svampe efter regn. Workshops og kurser i permakulturmetoder tiltrækker folk som bier til honning.
Men lad os tage et blik på permakulturens hjemlige status: Der er ingen større permakulturelle landbrug, og det skyldes ikke lovmæssige begrænsninger på bedrifternes størrelser.
De såkaldte Skovlandbrug ved Skovvirke er hver kun 1,5 hektar store. I det permakulturelle LAND-netværk varierer dyrkningsarealerne fra små villahaver til ejendomme på under 4 hektar.
En rapport fra Roskilde Universitet fremhæver, at der ikke eksisterer permakultur-landbrug større end 10 hektar, og at alle stort set kun sælger gennem gårdsalg. Status for permakultur i Danmark er dermed, at der hovedsageligt dyrkes til eget forbrug.
Men hvor skal de, der ikke kan dyrke deres egne grøntsager, få deres mad fra? Gårdsalgets vejbod er næppe stor nok.
Mad på bordet
Det er ubestrideligt, at permakultur har mange positive aspekter. Ved at efterligne naturens egne mønstre og processer kan permakultur bidrage til at øge biodiversiteten, forbedre jordkvaliteten og reducere vores afhængighed af kunstgødning og pesticider.
Bevægelsens tilhængere vil hævde, at permakultur også kan øge vores forståelse for naturen. Men konventionelt landbrug har gennem årtier udviklet sig til at være yderst effektivt med det formål at mætte en voksende verdensbefolkning.
Det er baseret på intensiv brug af kunstgødning, pesticider og moderne teknologi for at opnå høje udbytter. Permakultur, derimod, kæmper med at matche denne produktivitet og kræver ofte større arealer for at producere samme mængde fødevarer.
Forestil dig en verden, hvor hver eneste kvadratmeter jord skal udnyttes til det yderste for at brødføde os alle. I en sådan kontekst kan overgangen til permakultur true bevarelsen af naturområder og biodiversitet.
Hvis vi alle skal have vores egen have tilstrækkelig stor til selvforsyning, vil det beslaglægge enorme arealer, der ellers kunne være brugt til vild natur eller fælles landbrugsprojekter, hvilket potentielt kan reducere den samlede biodiversitet yderligere.
Konklusion
Permakultur repræsenterer en romantisk vision om selvforsyning, bæredygtighed og økologisk balance, der tiltrækker mange og støttes af venstrefløjen.
I praksis er permakulturens udbredelse i Danmark imidlertid begrænset til små, individuelle projekter og kan ikke skaleres til at dække behovene hos en større befolkning.
Manglende adgang til jord og tid til dyrkning efterlader mange underprivilegerede uden mulighed for at deltage i denne grønne omstilling. Permakultur fremstår dermed mere som et individuelt supplement til aftensmaden end som et reelt alternativ til konventionelle dyrkningsformer.
