Min fornemmelse er, at der er mange, som tror, at udfordringen med venstreorienterede lærere og venstreorienteret indoktrinering i gymnasier er et beskedent problem, og at langt de fleste lærere nok er helt afbalancerede i deres undervisning. Det er forkert. Jeg er tværtimod overbevist om, at der direkte og indirekte foregår en massiv påvirkning af den danske ungdom på de danske gymnasier. Og det meste af det udøves af velmenende lærere, som tror, at de gør det rette.
Jeg er lige blevet bachelor i statskundskab på SDU, og da jeg er 22 år, er det ikke længe siden, at jeg selv oplevede det og hørte andre fortælle om lignende på deres gymnasier. Et par af lærerne var så ivrige efter at svine USA til, at hele to lærere fandt den samme negative dokumentar om landet. Så eleverne kunne – i to forskellige fag og timer – se den samme stærkt negative udlægning af Danmarks vigtigste allierede. I den bedste mening, selvfølgelig.
I en opgave om, hvordan den danske velfærdsstat fungerede, havde en af mine kammerater skrevet, at den danske velfærdsstat tog penge fra de rige og gav til de fattige. Men det var forkert. Læreren havde rettet det til, at den danske velfærdsstat omfordelte … Der var også en lærer, som engang bekendtgjorde, at USA egentlig ikke var noget demokrati, og ”USA blander sig i alt. Bare der er nogen, der slår en prut et sted, så blander USA sig”.
Det er bare små eksempler fra blandt andet mit gymnasium, og det foregår hele tiden. Uanset om det gælder udenrigspolitik eller politiske styreformer eller klima eller noget fjerde. Jeg oplevede, at nogle gymnasielærere følte, at de gjorde det rigtige, når de konstant påvirkede os med deres venstreorienterede, farvede undervisning. Jeg kan huske titlerne på nogle af de tekster, som vi fik udleveret i forbindelse med en større opgave i gymnasiet: Taberlandet USA, Americans worst off, USA’s udfordringer og USA på bunden. Så er budskabet vist også hamret fast, ikke?
Ellers har jeg et billede, som formentlig kan jage en skræk i livet på dem, der ikke vil tro på, hvor slemt det står til. Jeg hørte fra en bekendt, som gik i gymnasiet for et par år siden, at vedkommende fik udlagt Georges Orwells Kammerat Napoleon af en lærer iført en T-shirt med Che Guevara. Resultatet blev derefter.
Debattøren Christian Marcussen har for nylig kastet lys på den både fejlagtige og tendentiøse bog Danmarks kulturmøder med Mellemøsten, skrevet af gymnasielæreren Iman Hassani. Den slags skvulp kommer indimellem, og det er godt. Men de dør hen igen, og så fortsætter alting, som om ingenting var hændt. I virkeligheden er den slags direkte manipulerende undervisningsbøger det mindste problem. Det er den daglige indoktrinering, der med garanti skubber den danske ungdom i retning af venstreorienterede holdninger.
Marcussen har også fint påpeget det vanvittige i, at FN har udvalgt en dag som officiel islamofobi-dag. Og det er sådan, det sker. Nu er der med garanti nogle meget velmenende gymnasielærere, der kigger på FN’s verdensmål og laver et ugelangt tema om islamofobi, hvor alle elever og lærere og teknisk personale kommer frem til, at hvis bare vi talte pænere til hinanden og accepterede hijab og tørklæder (og islamisk kvindeundertrykkelse), så ville verden blive et bedre sted.
Skulle jeg selv have gjort mere? Først og fremmest er det for stort et ansvar at lægge på gymnasieelever, at de selv skal formulere og turde fremsætte kritik af biased undervisning. Men det gjorde jeg nu. Det havde absolut ingen effekt. Overhovedet. Og så dukkede jeg vel nakken og hentede mine fine karakterer, så jeg kunne komme videre. Som sikkert mange andre højreorienterede.
Daværende undervisnings- og forskningsminister Bertel Haarder måtte lukke for optagelse af sociologistuderende på Københavns Universitet i 1987 for at dæmme op for den totale venstreorienterede overtagelse af studiet. Dér er vi selvfølgelig ikke med gymnasierne – endnu. Men jeg har dog nogle forslag, der kan gøre gymnasieskolen til et bedre sted:
1. Vi kan lægge ud med at fortsætte Christian Marcussens gode takter med den manipulerende lærebog. Lad saglige kræfter gå igennem noget af det materiale, som bliver udleveret til gymnasieeleverne. Så den slags urent trav bliver afsløret.
2. Lad os opfordre gymnasieeleverne til at sige fra. Og måske endda lave en ”hotline”, hvor man kan henvende sig, hvis man bliver udsat for åbenlys indoktrinering. Der er nødt til at blive statueret nogle eksempler, når de værste hændelser opstår.
3. Stil meget større krav til uddannelsen af gymnasielærere. Som nævnt er der jo mange af dem, der tror, at de gør det rette, når de bruger en uge på at lade eleverne lave klimaplakater – i stedet for at levere noget reel undervisning.
Noget er vi i hvert fald nødt til at gøre. For indoktrineringen foregår. Lige for øjnene af os. Eller rettere: Lige for øjnene af nogle unge mennesker, som hverken har de faglige forudsætninger eller reelt mulighederne for at gøre noget ved det. Og sådan bliver Danmark konstant mere venstreorienteret af den store march gennem ungdomsuddannelserne.
