PET har netop udgivet sin årlige trusselsvurdering, hvor islamisk terror traditionen tro er på alvorligt niveau: “Der er en erkendt trussel. Der er kapacitet, hensigt og planlægning.” Der er altså terrorister, der kan og vil skade danskerne, hvis politiet ikke er proaktive i terrorbekæmpelsen.

Senest har Islamisk Stat i Crocus City Hall i Moskva vist os, hvad det betyder, at der er en alvorlig trussel. De har igen angrebet uskyldige koncertgængere. I skrivende stund er der 115 dræbte, og det forlyder, at børn også blev brutalt nedskudt med salver fra automatvåben, ligesom koncertsalen blev sat i brand.

I december var der anholdelser i Danmark, fordi PET vurderede, at der var et forestående angreb på danske civile 3 . De anholdte havde tråde til banden Loyal To Familia og til Hamas. Men borgerne får ikke for alvor mulighed for at tage stilling til den islamiske terrortrussel, som socialisterne har påført os.

Socialisterne forholder sig ikke til den, og pressen er underligt passive. Man får næsten det indtryk, at pressen ikke vil påvirke vælgerne til at stemme på partier, der for alvor er mod terrorisme.

Faktum er, at terrortruslen i Danmark er dybt forankret i socialisternes import af muslimske vælgere fra Mellemøsten og Afrika. Men pressen har aldrig spurgt socialisterne om, hvor stor en terrortrussel danskerne egentlig skal leve med, og hvor mange potentielle terrorister har socialisterne i sinde at lukke ind i Danmark.

Pressens formål er ellers at oplyse
Den frie presse skal facilitere borgernes meningsdannelse ved at oplyse borgerne og give dem grundlag for at tage stilling og agere i samfundet og privatlivet. Pressen skal levere informationer til borgerne, som de kan stole på, når de skal danne sig meninger.

Det er fundamentet i vestlige demokratier, at den kritiske presse leverer væsentlig viden, som borgerne anvender, når de skal afgive deres stemme og vælge deres magthavere.

Pressen er borgernes vagthund og skal glamme, når der foregår noget, som ikke burde foregå. Vagthunden skal afsløre, hvis magthavere eller andre bryder lovgivningen, regler, eller agerer i strid med deres egne normer. Det skete fx, da pressen i sin tid afslørede, at Mette Frederiksen naturligvis valgte en privatskole til sin egen datter, mens hun havde udtalt, at man burde bakke op om folkeskolen.

Den danske presse er desværre kun vagthund i sager, hvor det ikke rigtigt betyder noget for socialisterne. Pressen belyser løbende sager, der ikke er gunstige for magthaverne, men kun de sager, der ikke er farlige for det socialistiske projekt. Fx bider pressen ikke for alvor fra sig, når Mette Frederiksen bryder Grundloven ved at slå mink ihjel uden gyldig lovhjemmel. Og det gør den heller ikke, når de europæiske socialister fortsat øger terrortruslen i Europa med deres uetiske import af vælgere, selvom Nato har meldt ud, at der er terrorister blandt dem.

Medier på statsstøtte
Man må give socialisterne, at de har haft stor succes med at sammenblande medier og stat. Det resulterer i, at borgerne ikke får de informationer, de burde få. I Danmark er pressen så økonomisk afhængig af magthaverne, at det bliver til et spørgsmål om pressens egen overlevelse, hvis den kritiserer magthaverne for hårdt, så det gør den ikke.

Her er den vedvarende terrortrussel en unik case, for pressen har selv siden 2006 været under angreb fra de militante islamister, der stadig er vrede over Muhammedtegningerne. I 2006 overgav journalisterne sig meget hurtigt, og i dag er det stadig sådan, at Muhammedtegningerne kun sjældent vises, selvom de ofte er relevante.

De ortodokse muslimers strateger læste hurtigt, at de næsten statsansatte levebrødsjournalister nok er det svageste punkt i det danske demokratis fundament.

Det var en let og billig sejr at true journalisterne på livet, det krævede blot nogle få voldsparate ghetto-jihadister - og dem er der rigeligt af både i Danmark og Sverige.

Men pressen er ikke ærlig om sin redaktionelle praksis. Den deklarerer fx ikke, at valget af illustrationer er styret af frygt for de ortodokse muslimers terrorangreb. Tilsvarende problematiserer pressen heller ikke islams generelt ekspansive fremmarch i Vesten.

Resultatet er, at det bliver sværere for borgerne at danne sig meninger og stemme mod terror, mens det gør det lettere for de ortodokse muslimer at fremskynde islamiseringen.

Positivkampagne for indvandring
JP/Politikens Hus er stadig sikret med en bombesluse, bombesikre døre og skudsikre vinduer. Det er ellers herfra, at Politiken gennem cirka 50 år, har ført positivkampagne for indvandring. Politiken har (vist) stadig ikke skiftet mening eller indrømmet, at avisen tog helt eklatant fejl ift. indvandringen. For det passede ikke, at indvandringen gav spændende kulturel mangfoldighed, den påførte danskerne milliardudgifter og en vedvarende terrortrussel.

I 2024 har behovet for terrorsikring spredt sig til hele samfundet. Men pressen stiller stadig ikke socialisterne svære spørgsmål. Hvorfor camouflerer socialisterne fx koranklodser som blomsterkummer og underligt malplacerede bænke? Kan man ikke argumentere for, at socialisterne simpelthen har indbygget deres løgne om multikulturalisme i selve byrummet? Eller mere direkte: Nu hvor vi ved, at socialisterne politik øger terrortruslen, burde de så ikke ændre den?

Sandheden er, at socialisternes politik har betydet, at der nu er brug for terrorværn alle steder, fordi de ortodokse muslimer gerne vil dræbe danske civile fx ved at køre dem over med lastbiler på strøget eller i Nyhavn. Sandheden er også, at pressen ikke holder socialisterne ægte ansvarlige for det.

Danskernes sikkerhed er åbenbart ligegyldig
Set fra helikopterperspektiv tegner der sig et kedeligt billede af, at socialisterne ikke tager danskernes sikkerhed alvorligt. Socialisterne har udpint forsvaret fx ved ikke at betale det aftalte bidrag til NATO. Samtidigt har de lukket grupper af fremmede ind i Danmark, selvom nogle af dem er terrorister. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi pressen ikke holder socialisterne offentligt ansvarlige for deres politik.

Senest har socialisterne indført koranloven, ganske som de ortodokse muslimer dikterede, at de skulle gøre det. Og igen tillod pressen socialisterne at være uærlige, for der blev aldrig sat fokus på, at vores land er forsvarsløst, og der er aktive fjender inden for vores landegrænser. Pressen skrev ikke historierne om, at socialisterne har skat en situation, hvor vi ikke kan beskytte vores rettigheder i vores eget land, mens socialisterne fortsætter importen af nye vælgere.

Spørgsmålet, som pressen nu burde hjælpe borgerne med at besvare, er, hvad hader danskerne mest: terror eller vores kultur og frihed? Hvis danskerne hader terror, følger der nogle konsekvenser med fx at pressen bør forholde sig eksplicit kritisk til, at de europæiske socialister fortsat tillader, at Europa oversvømmes af migranter, som fortrinsvis består af unge muslimske mænd.

Danskerne i mindretal
Det ville være dejligt, hvis pressen ville forholde sig analytisk til, at danskerne pga. socialisterne kun har to valg tilbage. Det ene er at indskrænke vores egen frihed og nedprioritere vores kultur yderligere med endnu mere overvågning og lovgivning, der begrænser frie ytringer.

Det valg, som pressen aldrig har behandlet som en realistisk mulighed, er at starte hjemsendelserne af hundredtusindvis af afrikanere og arabere, før vi bliver angrebet, og før vi danskere kommer i mindretal i vores eget land.