Hvad vil det sige at være dansk? Spørgsmålet stilles igen og igen i medierne for tiden, ofte med en blanding af uro, forlegenhed og politisk mistanke. I den offentlige debat bliver danskhed snart gjort til et sæt værdier, snart til et juridisk forhold, snart til noget så ubestemmeligt, at det næsten forsvinder mellem hænderne på os.
Vi taler om demokrati, ligestilling, tillid, hygge, velfærd, frisind og folkestyre. Alt sammen er de væsentlige ting, men spørgsmålet er, om de i sig selv forklarer, hvad det vil sige at være dansk.
I debatten om danskhed kommer man ikke uden om Søren Krarup, og for ham ville svaret være nej. Danskhed var for ham ikke først og fremmest et program, en teori eller en abstrakt værdierklæring. Det var et konkret tilhørsforhold.
