Den nyindsatte amerikanske præsident har nu udfoldet sig på verdensscenen i et par måneder, og alle har tics. Vicepræsidenten talte om skilsmisse med Europa på Valentines-dag med en række bemærkninger så sårende, at vores statsmedier gik i baglås. Trumps første 40 dage kulminerede i sammenstødet med den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj i Det Hvide Hus. Der var to timers had på alle kanaler den aften, og næste morgen var skikkelige folk klar til krig mod både Putin og Trump, mest Trump.
Mange ser fascisme, despoti og kaos, når de ser mod USA. Jeg ser MAGA-bevægelsen som en klassisk nationalliberalisme efter Emer de Vattels Le Droit des Gens fra 1758 (på engelsk: Law of Nations, 1760). Ligesom Trump lægger sig op ad Vattel i sine forpligtelser over for amerikanerne, lægger han sig op ad Vattel, når det gælder forholdet til andre nationer.
Trumps færden udi det udenrigspolitiske er et stort emne. Jeg starter med at se på Trump og de gode. Vi skal siden se på Trump og de onde og ikke mindst Trump og de grusomme.
