Danskernes kærligheden til deres flag viser, at symbolet stadig virker. Danskerne har aldrig brugt Dannebrog mere, og alligevel er den empiriske historie, der gjorde flaget til dansk, skubbet ud i kulissen.
Symbolet er blevet, men fortællingen om det danske folk er skåret væk. Ritualet står. Erindringen er væk. Tilbage er pynten og et nationalflag, der pludselig vækker mange følelser hos de, der ikke deler fortællingen.
Kongens flag blev folkets
Dannebrog var ikke oprindeligt folkets flag. Det var kongens og rigets. Det moderne nationalflag opstod først i 1800-tallet, da Danmark bevægede sig fra enevælde til nationalstat. I december 1833 forbød Frederik 6. privat flagning.
Forbuddet stod til 1854. Det holdt alligevel ikke. Under den nationale vækkelse og især Treårskrigen 1848-50 tog almindelige danskere fanen til sig og knyttede den til sprog, landsdel, hær og forbindelsen til et dansk folk.
Danskerne tog flaget fra staten og gjorde det til deres eget. Det var ikke embedsmænd, der gjorde det folkeligt, men derimod var det befolkningen. Flaget blev båret af mennesker, der mente, at noget var værd at forsvare. Det var tilegnelse og folkesjæl.
