Af alle de ting, EU kunne have brugt som symbolet på, at man ikke skal tro på konspirationer, valgte de, at man ikke skal tro, Paris er plaget af optøjer og kriminalitet.
Få dage efter stod Paris igen i flammer.
En gengivelse af EU-Kommssionens opslag på X. Du finder et link til det oprindelige opslag nederst i artiklen.
EU-Kommissionens udmelding er næppe en bevidst løgn. Det er en psykologisk forsvarsmekanisme hos en elite, der står med en virkelighed, de ikke kan kontrollere.
De ved inderst inde, at Paris er plaget af optøjer og kriminalitet.
Konflikten mellem deres overbevisninger (migration og multikulturalisme) og den observerbare virkelighed skaber kognitiv dissonans.
Den politik, de står for, kan ikke løse problemerne. I stedet for at konfrontere egen frygt for social opløsning, tab af kontrol og personlig utryghed, projiceres ubehaget over på "højrefløjen."
Det giver en følelse af moralsk overlegenhed og kontrol a la: Problemet er ikke virkeligheden, men de andre, som modsiger os.
Dette er, hvad den amerikanske psykolog Irving Janis har kaldt gruppetænkning: Stærkt sammenhængende grupper (EU-boblen, progressive medier, aktivistiske forskere) prioriterer konsensus over realisme.
Det skaber en illusion om, at ens kurs ikke kan fejle: ”Vores værdier vil sejre.”
Det skaber selvcensur: Ingen tør sige højt, at integrationen er mislykkedes.
Det skaber policing af in-groups. Hvis nogen i boblen lufter muligheden for, at man har tabt kontrollen med indvandringen, risikerer de udstødelse.
Det skaber stereotypificering af out-groups. Højrefløjen er dumme racister med sølvpapirshatte.
De rotter sig sammen om fortællingen, fordi det reducerer individuelt ubehag. Inderst inde ved de godt, den er gal. Derfor bliver deres egen angst til noget, der kun findes i højreorienteredes hoveder.
Læs også
