I Europa er der tre ideologiske strømninger, som i årevis har misbrugt demokratiet med henblik på at nedbryde det. Ideologierne anvender den samme metode. De bruger demokratiet som et værktøj til at afskaffe demokratiet og udfase borgernes frihedsrettigheder.
Den ene ideologi er islam. De ortodokse muslimer er åbne og ærlige om, at de på sigt ønsker en verden baseret på teistiske sharialove. Typisk fremhæver de, at det først vil ske, når der er flertal for det, mens de får mange børn.
Den anden ideologi er socialismen, men de ortodokse socialister lyver og fortier deres projekt. Socialisterne vil aldrig indrømme, at deres projekt i virkeligheden er at bestemme og detailstyre alting.
Den tredje er antinationalismen, som vi fx kender fra Det Radikale Venstre, Moderaterne, SF og det man kalder Storby-Venstre. Antinationalisterne forsøger at ophæve nationalstaterne ved at flytte magt og beslutningskraft til overstatslige organisationer. Det betyder fx, at det i dag kun i mindre omfang er Folketinget, der bestemmer lovene i Danmark.
Farlig fællesmængde
Islam, socialisme og antinationalisme har det til fælles, at de er populariserede ideologier, der er stærke modstandere af individualitet og personlig frihed. Det er ideologier, der ikke for alvor tillader pluralisme eller uenighed.
Når muslimer eller socialister får magten i et samfund, centraliserer de den og suspenderer borgernes indflydelse. Når antinationalisterne får magten, flytter de magten væk fra borgerne og ud af landet. Det er meget svært at omgøre den skade, det påfører borgerne.
I England lyver socialisterne
I England er socialisten Keir Starmer fra Labour blevet premierminister. Og nu får borgerne besøg af politiet eller kommer endda i fængsel for at lave opslag på sociale medier. Det er fx sket for borgere, der skrev åbent om et grusomt knivangreb på en danseskole.
Myndighederne og medierne samarbejdede om at vildlede befolkningen ved at fremstille gerningsmanden som en kristen dreng med psykiske problemer. Men den 17-årige Axel Rudakubana, som knivmyrdede tre små piger og sårede yderligere ti, var et barn af flygtninge, som socialisterne havde hentet til England med deres “humanitære kvoteprogram”.
I England har socialisterne også fængslet journalisten og aktivisten Tommy Robinson. Han sidder i dag i isolationsfængsel, for ellers bliver han slået ihjel i fængslet.
Robinsons “forbrydelse” var at lave en dokumentarfilm om systemets massive svigt i forhold til indvandrerbanders systematiske og årelange seksuelle misbrug af massevis af engelske mindreårige piger.
Som systemkritiker har Robinson været forfulgt af systemet. Fx blev han sat i fængsel, fordi han sendte live på Facebook fra en retssag, hvor udlændinge netop var sigtet for grooming af engelske piger.
I Tyskland vil de forbyde AfD
I Tyskland er det blevet meget tydeligt med et uhyggeligt mix af kniv- og bilangreb, hvor ofrene er etniske tyskere, og hvor gerningsmændene er indvandrere. Der er for mange til at nævne dem alle her, men her følger nogle eksempler:
I Solingen i august 2024 knivdræbte en 26-årig syrisk flygtning tre personer og sårede otte under en byfest. Islamisk Stat hævdede at stå bag angrebet.
I Mannheim i maj 2024 blev en politibetjent knivdræbt og flere såret i et angreb udført af en afghansk asylansøger. Han angreb en islamkritisk demonstration og betragtede det som sin religiøse pligt at dræbe en islamkritiker.
I februar 2025 i München kørte en 24-årig afghansk asylansøger, “Farhad N.”, en Mini Cooper ind i en fagforeningsdemonstration – en socialistisk demonstration – hvilket resulterede i 39 sårede og to døde. Han råbte “Allahu Akbar” under sin anholdelse.
Tyskerne er løbende udsat for massevis af store og små angreb. Og de voldsomt mange angreb har intensiveret debatten om indvandringspolitik og integration.
Selvom myndighederne tydeligvis ikke kan beskytte borgerne mod terror, samarbejder medierne og de socialistiske magthavere om, at samfundsdebatten aldrig konkluderer noget.
Og mens Tyskland er ramt af en bølge af islamiske kniv- og bilangreb, forsøger socialisterne i samarbejde med medierne at gøre det populære nationalistiske oppositionsparti Alternativ für Deutschland (AfD) ulovligt. Det skyldes, at AfD er nationalistisk og har en praktisk løsning: De vil sende indvandrere tilbage til deres egen kultur.
Er Frankrig et demokrati?
Politisk er Frankrigs antinationalistiske præsident, Emmanuel Macron, en slags centrist. Hans parti kan sammenlignes med Det Radikale Venstre i Danmark.
I 2024 var Macron ved at tabe parlamentsvalget til Marine Le Pen. Det resulterede i en ganske kynisk manøvre, hvor venstre-centrum strategisk trak 200 kandidater ud af valget, så der ikke kom stemmespild i forhold til at mobilisere stemmer mod Le Pens parti, Rassemblement National.
Men Le Pen stod også stærkt i forhold til næste valg i 2027. Tilsyneladende blev hun udsat for lawfare, da de antinationalistiske magthavere i Frankrig, i samarbejde med de antinationalistiske magthavere i EU, arbejdede for at få hende sat ud af spillet med afsæt i EU-regler.
Le Pen blev dømt for misbrug af EU-midler. Det gav en dom med fængselsstraf og en femårig udelukkelse fra at stille op til offentlige embeder. Le Pen har kaldt dommen for “demokratiets fornægtelse” og har anket afgørelsen.
Det er uklart, om Le Pen har gjort noget andet eller noget værre end andre politiske partier i Frankrig, men mens appelsagen kører, kan hun ikke være kandidat.
Appelsagen forventes først afsluttet i sommeren 2026, hvis den ikke bliver forsinket, så det hæmmer hendes valgkamp betragteligt. Naturligvis er det alvorligt, hvis hun har svindlet, men en sag, der påvirker præsidentvalget i Frankrig, burde kunne afgøres hurtigere.
Muslimsk plan om global islam
Det er tydeligt, hvad de ortodokse muslimers plan er. For de er ærlige om, at de vil implementere et verdensomspændende islamisk styre. Men det er svært at forstå, hvad socialisternes plan er, ligesom antinationalisternes planer også er underbelyst i medierne.
Hverken socialisterne eller antinationalisterne har villet forklare, hvad deres projekt går ud på. De vil heller ikke tage ansvaret for bivirkningerne af deres politik i forhold til indvandring og Europas vedvarende interne terrortrussel.
På europæisk niveau ser det ud til, at socialisterne og antinationalisterne med den ene hånd faciliterer mere og mere islamisk masseindvandring, mens de med den anden hånd gør det ulovligt at være modstander af det.
Det er ekstra kritisk, fordi Europas oprindelige folk ikke ønsker mere indvandring, men den bliver de alligevel påtvunget. Det er for øvrigt også et forhold, medierne er helt ukritiske over for.
Den blinde vinkel
Det ubehagelige spørgsmål bliver, hvad der på sigt sker med Europas demokratiske samfund, når ytringsfriheden og valgbarheden gradvist udfases for de borgere, der er uenige med magthaverne, som overvejende er socialistiske eller antinationalistiske.
Europas demokratiske fundament er klart under angreb fra islam, socialisme og antinationalisme. De tre ideologier udnytter demokratiet med det sigte at undergrave det. Men det er især samspillet mellem socialisternes og antinationalisternes naivitet over for islamisk masseindvandring og den pågående befolkningsudskiftning, der ødelægger Europa.
Socialisterne og antinationalisterne svækker hele tiden vores nationale suverænitet og ytringsfrihed. Midlerne er censur og juridisk forfølgelse af kritikere. Men det er åbenbart en blind vinkel i deres ideologier, at de samtidigt positionerer islam som den ultimative vinder. Faktisk behøver de ortodokse muslimer ikke gøre andet end få mange børn og blive ved med at vente.
