Man kan sagtens have sympati for en politiker som Lars Boje Mathiesen, der konsekvent taler parnasset midt imod. Det er tiltrængt i dansk politik med modstemmer til den konsensus, som virker dræbende i længden.
Alene af den grund, bød jeg det velkommen, da Lars Boje Mathiesen efter sin fyring fra Nye Borgerlige kastede sig over et nyt projekt. Der burde være plads til et parti, der taler systemet imod og kritiserer magten. Et parti, der kan være stemmen for dem, der ikke længere har tillid til de eksisterende partier.
Det syntes jeg, og mener faktisk stadig, ud fra en demokratisk betragtning, at der er behov for. Det er måske 10 procent af vælgerne, som føler sig fremmedgjorte for politik og af den grund slet ikke stemmer ved valgene. Hvis en del af dem ville få nogle repræsentanter på tinge, ville et sådant parti udfylde et demokratisk tomrum.
Ekstremt personfikseret og kontrolleret
Som Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen har fået deres egne partier, fik Lars Boje Mathiesen også et. Problemet her er, at i forhold til de to andre, så ligner Lars Boje Mathiesens parti mere Moderaterne end Danmarksdemokraterne.
Der er ingen, der tror, at Moderaterne kan overleve uden Lars Løkke Rasmussen. Provinspartiet Danmarksdemokraterne skal der nok være plads til, selv når Inger går på pension. Lars Boje Mathiesens parti er trods navnet Borgernes Parti helt ekstremt personfikseret og kontrolleret. Langt mere end Løkkes.
Han er ikke alene politisk synonym med partiet. Han ejer og kontrollerer det i alle facetter. Partiet har ingen medlemmer. Der findes kun støttemedlemmer. Partiet har ingen organisatorisk base i form af en hovedbestyrelse, lokalforeninger eller andet, der kan give det demokratisk legitimitet. Der er kun Lars Boje Mathiesen.
Ingen medlemmer - kun en bankkonto
Borgernes Parti er en forening med en bankkonto i Danske Bank. Men foreningen har ingen medlemmer. Der fandtes en bestyrelse, som også er stiftere af partiet. Deri sad indtil august sidste år Lars Boje Mathiesen selv, hans hustru og medstifteren af partiet Erik Guldager. Vedtægterne for partiet ligger i banken, men er ikke offentligt tilgængelige.
I august 2025 trak Erik Guldager sig fra partiet og dermed også fra bestyrelsen. Der blev indsat to nye, som jeg ikke kender navnene på, men ifølge mine kilder, er vedtægterne sådan indrettet, at Lars Boje Mathiesen under alle vilkår har uindskrænket råderet over foreningen og dens midler og ikke kan afsættes som formand.
Borgerne ejer altså ikke Borgernes Parti. Det er Lars Boje Mathiesen, der ejer det, som kaldes Borgernes Parti. Det er nærmest en enkeltmands virksomhed, som nu bliver berettiget til årligt offentligt tilskud i form af partistøtte i omegnen af en 3-4 millioner kroner om året. Ikke at forveksle med gruppestøtte, som udbetales til folketingsgrupperne.
Om denne noget egocentriske organisering af et politisk parti i sidste ende vil blive godkendt af Indenrigsministeriet skal man nok være specialiseret jurist for at vurdere, men ud fra en lægmands opfattelse af de demokratiske spilleregler lyder det betænkeligt, at det offentlige udbetaler millionstøtte til en forening helt uden folkelig forankring.
Demokratiet er besværligt
Det forlyder nu i disse hektiske dage efter valget, at Lars Boje Mathiesen er ved at indse det uholdbare i situationen og har skrevet til de registrerede støttemedlemmer, at han vil ændre organisationen og inddrage medlemmer mere. Det vil i så fald være på forventet efterbevilling, og der er intet konkret meldt ud om, hvordan det skal ske.
Jeg er ikke overrasket over, at Lars Boje Mathiesen har valgt at indrette sit parti for borgerne uden demokratisk indflydelse til de selvsamme borgere. Han har oplevet ad flere omgang først i Liberal Alliance og senere i Nye Borgerlige, at medlemsdemokrati er besværligt og i sidste ende kan udskifte ledelsen.
Han har villet undgå at komme i den situation, men det udstiller også svagheden i Borgernes Parti, som nu i disse dage er ved at falde fra hinanden kort tid efter, man imod mange odds lykkedes med at komme i Folketinget.
Der mangler simpelthen en organisatorisk ramme om partiet. Der er ingen, der har ejerskab til projektet udover Lars Boje Mathiesen selv. De betroede medarbejdere, som har været med til at bygge partiet op, er enten blevet afskediget eller kørt ud på et sidespor.
Der er ingen til at holde styr på butikken, sikre overblikket og med kontante råd hjælpe Lars Boje Mathiesen til ikke at komme galt afsted.
Fungerer kun i absolut kontrol
Det er også et valg, partiejeren selv har taget. Lars Boje Mathiesen kan med sin natur og personlighed ikke underordne sig en organisation. For at han skal kunne fungere, skal han selv bestemme både retning, indhold og timing.
Det gør det meget svært for ham at samarbejde med andre, hvilket jeg jo personligt har erfaret igennem de fem år, som han var involveret i Nye Borgerlige samtidig med mig.
Min rolle var rådgiverens. Hans rolle var politikerens. Det kan nok tælles på én hånd de gange i løbet af de fem år, hvor han tog imod et godt råd og rettede sig efter det.
Da jeg forlod Nye Borgerlige efter valget i 2022, overtog Lars Boje Mathiesen kort tid efter partiet. Det gik af samme grunde ikke godt.
