Iværksætteren Martin Thorborg har fået et problem med Coca-Cola. Tidligere slubrede han den karamelsmagende amerikanske læskedrik i sig. Nu er den blevet et symbol på alt det, han ikke længere kan holde ud ved USA.
Han foretrækker nu Fritz-Cola eller Jolly-Cola, og da journalist Birgitte Borup i Berlingskes podcast God Bless America tilbyder ham en Coca-Cola, afslår han høfligt.
Thorborg sammenligner sit forhold til USA med en kæreste, der har været ham utro. Og man forstår efterhånden, at der er tale om et ganske alvorligt kærestebrud.












