”CO2… er en giftig, kvælende og dødbringende gas… Milliarder af mennesker står til at miste livet af det her, ved tre graders opvarmning”.
Sådan sagde klima-aktivisten Magnus Haslebo i "Debatten" på DR2 i torsdags.
Og selvom alle med indsigt i klimaspørgsmålet ved, at det ikke passer, kom Haslebos vanvittige påstand til at stå helt uimodsagt. Studieværten Clement Kjersgaard lod som ingenting, selvom han må have vidst, at Haslebo talte usandt. Ved siden af Haslebo stod klimaprofessoren Jens Hesselbjerg, som heller ikke gik i rette med aktivisten.
Seerne blev altså givet det indtryk, at det godt kunne have sandsynligheden for sig, at milliarder af mennesker vil miste livet, hvis temperaturen stiger med tre grader.
Det er uacceptabelt.
Jeg har set "Debatten" med Clement Kjærsgaard nok til at vide, at hvis en debattør kommer med usande påstande, så griber han normalt ind. Det gælder også, når debattører virker mindre bekymrede for klimaforandringerne end værten selv. Det er helt, som det skal være. Synspunkter og vurderinger skal naturligvis udfordres. Men intet berettiger, at værten tilsyneladende finder usandheder acceptable, når de trækker i klima-alarmistisk retning. Og jeg kan ikke tolke hans tavshed på anden vis.
Ikke flere, men færre ofre for ekstremt vejr
Indtil nu anslås den globale middeltemperatur at være steget med over 1 grad. Vi er tæt på halvvejs til de tre grader, som Haslebo påstår vil slå milliarder ihjel. Figuren viser, hvordan det er gået med dødsfald som følge af klimarelateret ekstremt vejr siden 1960. Der er ikke sket en stigning i antal dødsfald, men derimod et markant fald. Der døde ni gange så mange i 1960’erne som i 2020’erne, selvom der i dag er 2½ gange så mange mennesker på jorden.
Hvordan kan det lade sig gøre, når klimaforandringer fører til mere ekstremt vejr?
Det skyldes i høj grad, at ekstremt vejr og katastrofer ikke er det samme. Mennesker undgår, at ekstremt vejr fører til død ved at bygge robuste samfund. Diger forhindrer oversvømmelser, varslingssystemer og god infrastruktur gør, at folk bringer sig i sikkerhed fra orkaner i tide, solide bygninger modstår storme, aircondition er et værn imod hedebølger, global handel, infrastruktur, landbrugsteknologi og stigende velstand forhindrer sultkatastrofer osv.
Vores samfund bliver mere robuste
Efterhånden som vi bliver rigere, bliver vi mere robuste over for ekstreme vejrfænomener, og selvom klimaforandringer gør dem lidt værre, overdøves denne forværring af forbedringen fra øget velstand. Derfor dør færre, og de fleste vejrkatastrofer belaster i øvrigt økonomien mindre (målt i andel af BNP) end tidligere.
Og det gælder ikke kun i de rige lande. Bangladesh og det afrikanske kontinent har decimeret antallet af dødsfald fra naturkatastrofer i forhold til for nogle årtier siden.
Hvad med fremtiden? Isoleret set vil klimaforandringer formentlig trække lidt i den forkerte retning. Det kalder på klimapolitik, men ikke på alarmisme. Og slet ikke på løgnehistorier om milliarder af døde.
Jeg vurderer, at det sandsynlige er, at med fortsat øget velstand og med ikke alt for ringe regeringsførelse rundt om i verden, vil den gunstige udvikling fortsætte, så vejrkatastrofer slår færre ihjel i fremtiden end i dag – også selvom temperaturen skulle stige 3 grader.
Men under alle omstændigheder er der ikke belæg for vanvittige påstande om, at milliarder vil dø. Når medierne møder den slags påstande, bør de imødegås nøjagtigt ligesom alle andre usandheder. Det gælder ikke mindst et medie som DR, som vi alle er tvunget til at medfinansiere via skatten.
PS: Jeg deltog selv i programmet. Så hvorfor sagde jeg ikke noget? Det skyldes, at jeg først kom på "scenen" i anden runde, hvor Haslebo ikke længere var tilstede, og emnet var et helt andet. Jeg regnede det for meget usandsynligt, at Clement Kjersgaard havde tilladt mig at tage et tidligere emne op igen.
P.P.S. Jeg har tidligere skrevet om samme emne her.
