Som en anden Don Quixote har regeringen vedtaget at sætte 160 millioner skattekroner af til at fægte mod feministiske vindmøller. Denne gang er det kvinders angiveligt systemiske udelukkelse fra sundhedssystemets fulde indsats, der danner bagtæppet.
Men også denne gang ligger kønspolitiske interesseorganisationers ammestuehistorier til grund for en vildfarelse, der ikke tjener andre formål end at fore NGO’ernes lommer og regeringens valgkamp.
Højtuddannede kvinder vs. lavtuddannede mænd
Det er nemlig et alvorligt problem for regeringen, hvis den yderste venstrefløj står med patentet på kamp for kvinders ligestilling, når valgdagen oprinder - særligt i hovedstaden, hvor en nylig undersøgelse antyder regulær afklapsning af Socialdemokratiet og storsejr til Enhedslisten.
Dét har regeringen sine egne lakajer på de statsbetalte medier at takke for; for det er hér, man så længe har ligget i lag med de feministiske ngo’er og ukritisk printet deres propaganda som sandheder.
Sandheden er, at det er mænds - særligt provinsens lavtuddannede mænds - sundhed, sundhedssystemet kæmper med at få greb om. De feministiske interesseorganisationers påstande om kvinders ringere adgang til sundhed er baseret på forældet data og ren løgn.
Kampen mod kvindedrab er uden effekt
Et andet alvorligt emne, der er blevet misbrugt af feministiske interesseorganisationer, er partnerdrab. Ét er, at man længe har udlagt det som hvide mænds undertrykkelse af kvinder - i et af verdens mest ligestillede lande, vel at mærke - uden at se nærmere på de konkrete årsager eller mekanismer. Noget andet er, at man faktisk i 2023 indførte en indsats til 136 mio. skattekroner. En indsats, der altså ikke har vist sig at virke.
Samtidig - og det er interessant – har andre europæiske lande, navnligt Spanien, succes med at sænke partnervoldstallene - endda med så meget som cirka 50 pct. - ved at ændre praksis i familieretssystemerne, hvorved samværschikane ikke længere er mulig. Mere skulle der åbenbart ikke til, for at opnå mærkbare, positive resultater.
Danner spammer
Én af de involverede interesseorganisationer er kønspolitiske Danner, der skriver på sin hjemmeside:
“Politikerne erkender blankt, at kvindedrab for længe er blevet negligeret. At vi som samfund historisk set har været alt for dårlige til at tage det her problem seriøst.”
Hvis nogen politiker skulle være enig med Danner i sådan en holdning, så er det altså stik imod et politisk fokus, en enorm velvilje, massiv dækning i medierne og en offentlig velvilje i den trecifrede millionklasse. Danner og andre feministiske ngo’er har groft sagt fået debatten og definitionsretten serveret af tjenstivrige journalister på de statsbetalte redaktioner, sammen med enorme skatteyderbetalte bevillinger.
Alt sammen uden at det har hjulpet.
Ideologi uden jordforbindelse
I stedet for at foregive, at man ikke har prøvet, bør man endelig erkende, at den forsøgte linje byggede på ideologiske teorier, og har vist sig ikke at fungere i praksis.
Man har taget fejl. Og det er fordi, man vedvarende bygger indsatsen på radikale interesseorganisationers verdensopfattelser og fjendebilleder - hvis da ikke endnu mere på deres almindelige grådighed.
