Kommentar

09.04.25

Tro bidrager til det gode liv

I den første af tre artikler om det gode liv fremhæver Kasper Støvring troens betydning. Man skal ikke tro for at skabe højere livskvalitet. Men tror man på Gud, fordi det er godt i sig selv, så kommer andre goder i tilgift. Troen er ikke instrumentel, men kan give mening, støtte og tydning af tilværelsen.

Hele mit voksenliv har jeg interesseret mig for, hvad der skaber det gode liv, og som forsker og intellektuel har jeg pløjet utallige undersøgelser igennem for at finde svar. Hvad har jeg fundet ud af? At det gode liv beror på en konservativ livsform. Ikke forstået som et bestemt politisk tilhørsforhold, men som et triumvirat af grundværdierne tro, patriotisme og familieliv.

Denne artikel rummer et overblik med over 100 undersøgelser, heriblandt forskning tilbage fra begyndelsen af 70'erne, der konsekvent viser, at konservative rapporterer markant højere lykkeniveauer end venstreorienterede og liberale.

Forskerne Olga Stavrova og Maike Luhmann viser det globale perspektiv: De har gennemgået data fra 92 lande. Kun i 5 ud af 92 lande var liberale og venstreorienterede lykkeligere end konservative.

I dag lider rigtig mange, især unge, af mistrivsel. En årsag er netop, at goder som tro, patriotisme og familieliv glider mere og mere ud af menneskers liv. Det ved vi fra amerikanske undersøgelser, men som jeg skal vise, gælder fænomenet også for danskerne.

Så meget desto større grund er der til at oplyse om disse goder, også selv om en modbevægelse – der ønsker at restaurere troen, familien og fædrelandskærligheden – kan anes. Så kan man forhåbentlig hjælpe den bevægelse på vej.

I tre sammenhængende klummer vil jeg derfor skrive om det gode liv. Lad mig begynde med troen.

Tro og livskvalitet
Studier viser, at konservative er betydeligt mere tilbøjelige til at være religiøse, og at der er en positiv sammenhæng mellem religiøsitet og livskvalitet. Det fremgår blandt andet af data fra de omfattende World Values Survey, der går tilbage til 1981. Ja, troende lever ikke blot bedre liv, de lever også længere.

Hvorfor denne sammenhæng mellem tro og livskvalitet? Et svar er, at den religiøse praksis giver adgang til fællesskab, mening og struktur. Som et dagligt brød for sjælen.

Religion tilbyder en særlig frugtbar ramme for at håndtere eksistentiel modgang og lidelser som depression og angst. Religion er en tilværelsestydning, der hjælper mennesker med at finde mening i lidelsen. Her kommer rent sekulære fortolkninger ofte til kort. Når ulykken rammer, har religiøse mennesker adgang til fortællinger og ritualer, der kan indføje selv de mest smertefulde oplevelser i en meningsfuld kontekst.

Venstreorienterede mennesker er ikke mere empatiske
Det religiøse fællesskab udgør desuden et konkret støttenetværk i svære tider. Religiøse mennesker donerer oftere og giver større andele af deres indkomst til velgørenhed end deres sekulære medborgere. Faktisk er religiøse og konservative mest tilbøjelige til at støtte sager, der har til formål at afhjælpe menneskelig fattigdom og lidelse, på trods af den udbredte opfattelse at venstreorienterede skulle være mere empatiske.

Særligt bemærkelsesværdigt er det, at religionens positive effekter forstærkes under eksistentiel modgang og under vanskelige materielle omstændigheder. Tilsvarende er det forkert, at konservativt troendes større lykke primært skulle være drevet af sociale privilegier.

Kristendommens salt mister sin kraft
Religionens goder er altså veldokumenterede, ikke mindst kristendommens. Det er derfor foruroligende, at især kristendommen i højere grad end andre religioner mister tilhængere på verdensplan, som en spritny undersøgelse fra tænketanken PEW konstaterer.

Saltet mister sin kraft. Danmark er ikke blandt de 80 lande i undersøgelsen, men også herhjemme er der sket et fald i medlemskab af Folkekirken fra 91 pct. af befolkningen i 1984 til 70 ct. i 2025. Faldet skyldes dog særligt en stigende andel af ikke-kristne indvandrere.

Den opgave at fremme kristendommens indflydelse synes ligetil, da menneskets behov for mening og tilhørsforhold er konstante på tværs af historiske epoker. Dog må vi ikke glemme følgende meget væsentlige pointe: Kristendommen må ikke instrumentaliseres. Man bør altså ikke tro og gå i kirke af for at skabe højere livskvalitet.

Men tror man på Gud, fordi det er godt i sig selv, så kommer de andre goder i tilgift. Og tror man ikke på det, kan man selv læse det i Matthæus 6,33: "Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift".

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter