Vi på Kontrast er stolte af vores eget lille bidrag til den modbevægelse, som på flere fronter viste sig i 2025. I løbet af året har vores skribenter skrevet om det hele, og forhåbentligt vil vores indsats sætte sig som spor i samfundsdebatten og påvirke udviklingen til gavn for danskerne, den danske kultur og fædrelandet.
Woke på tilbagetog
2025 blev ikke året, hvor woke-kulturen forsvandt fra universiteterne. Men det blev året, hvor den begyndte at møde modstand. Woke kom til os fra USA, og det er også i USA, at woke-kulturen nu er under det hårdeste angreb.
Da marxisterne i 70’erne erobrede universiteterne, sad de på magten over de rigtige meninger i en generation. Med den ret hurtige forvitring af woke-kulturen, som vi har oplevet i 2025, og med den voksende konservative modstand kan vi håbe på, at uvæsenet viser sig langt mindre sejlivet end marxismen.
På Kontrast har vi sat os for at byde konstruktivt ind og skrive om, hvad der skal erstatte woke-kulturen på universiteterne. Det har vi gjort i serien Humaniora forfra. Serien fortsætter i 2026, hvor vi planlægger konkrete events og initiativer til at bakke de mange ord i artiklerne op.
Det er en god ting fra 2025 at se tilbage på, som også peger fremad.
DR i modvind
I den samme boldgade blev 2025 året, hvor kulturen i Danmarks Radio kom i modvind. Den helt skæve dokumentar om minedrift på Grønland, satte noget i bevægelse, og DR’s journalisters fuldstændig ureflekterede underskrifter på slogans, der understøtter terrororganisationen Hamas narrativ, fulgte tæt efter og har sat politisk fokus på DR’s generelle skævvredne journalistik.
Vi er langt fra politisk opbakning til at nedlægge DR som statsejet medie, men modbevægelsen er ved at organisere sig. Senest har nogle gode folk med blandt andre Bent Blüdnikow og Jannich Kofoed, som er faste indslag i Kontrasts podcast ’Slyngelstuen’, blandt initiativtagerne dokumenteret en lang række skævvredne indslag på DR om Mellemøstkonflikten.
De samler nu underskrifter ind via borgerbrev.dk med et krav til kulturministeren om at nedsætte en uvildig kommission til at kulegrave DR’s rød-skæve dækning af Mellemøsten.
Det er endnu en god ting fra 2025 at se tilbage på, som også peger fremad.
Klimarealisme på vej frem
Realismen er ved at indfinde sig i klimadebatten. Globalt oplevede vi det på klimatopmødet i Brasilien, hvor det skånselsløst blev afsløret, at end ikke det ’progressive’ EU er villig til at fortsætte med bind for øjnene mod et fatamorgana om en fossilfri fremtid.
Realismen er ved at indfinde sig for både europæere, asiatere, amerikanere og især afrikanere, som har indset, at adgangen til rigelig og billig energi er langt vigtigere for verdens samlede fremgang, end en forceret såkaldt ’grøn omstilling’.
Herhjemme er modstanden mod store solcelleparker stigende, udbygningen af vindindustrien står i stampe, og flere og flere politikere taler nu åbent om atomkraft som en løsning på energiforsyningens mangler.
I befolkningen er stemningen også vendt. Der er i dag flertal for atomkraft. Og i aftes blev en klimademonstrant buhet ud, da han på Amalienborg Slotsplads under Livgardens vagtskifte forsøgte at stjæle billedet. Klimaangst viger for klimarealisme.
Det er endnu en god ting fra 2025 at se tilbage på, som også peger fremad.
Remigration på dagsordenen
Da Mette Frederiksen i 2018 lancerede et udlændingepolitisk udspil, var formålet ikke at løse udlændingepolitikken fra bunden og redde Danmark ud af den suppedas, som 35 års fatal indvandringspolitik havde placeret os i.
Nej, formålet var at neutralisere udlændingepolitikken og dermed bane hendes vej til statsministerkontoret. Det lykkedes. Udlændingepolitikken tabte relevans som politisk mærkesag i årene efter, men ingen af de intentioner, som Mette Frederiksen tegnede op i 2018, blev opfyldt.
Det blev ved snakken. Der er gået syv år med ingenting, og i de år er antallet af indvandrere fra de muslimske lande fortsat med at stige, problemerne er blevet større og presset på det danske folkelige fællesskab er blevet voldsommere.
Mellemperioden er slut nu. Udlændingepolitikken er – tvunget af realiteterne, som ikke længere kan fortrænges – tilbage blandt de politiske emner, som danskerne vægter højest. Og det har skabt bevægelse blandt de borgerlige partier. Mere hos nogle end hos andre.
LA har foreslået helt at stoppe med at tildele statsborgerskaber i en periode. De konservative har opgivet berøringsangsten og taler nu åbent om at forlade nogle af de omklamrende internationale konventioner, og DF tog i efteråret et skridt videre og italesatte hjemsendelsespolitik som remigration.
Det sidste brød et dige i debatten, som var tiltrængt. Man kan nu åbnet debattere, at demografien i sig selv er en udfordring for Danmarks fremtid som danskernes land. Det har man ikke kunnet tidligere. Det har været helt OK at tale om Grønland som grønlændernes land, men ikke om Danmark som danskernes land.
Men det er uomtvisteligt, at med en stigende muslimsk befolkning og en skrumpende kristen, er det kun et spørgsmål om tid, før det Danmark, som vores forfædre byggede, forsvinder. Vil man gøre noget for at forhindre det, kommer man ikke udenom remigration – altså at flere muslimer skal forlade Danmark, end der bliver født her eller kommer til.
På Kontrast har vi sat os for at holde liv i debatten og løbende tilføre den nyt. Det har vi gjort med artikel-serien ’Remigration’, som vil fortsætte i 2026
At vi nu har den debat, er endnu en god ting fra 2025 at se tilbage på , som også peger fremad
Mette Frederiksen fanget i en nedadgående spiral
Den femte forandring fra 2025, som jeg vil fremhæve i dette nytårsbrev, er statsminister Mette Frederiksens dalende popularitet. Det glæder mig usigeligt meget, fordi det bringer håb om, at epoken med socialdemokratisk magtfuldkommenhed er ved at slutte.
Sammen med Moderaternes sammenbrud kan Mette Frederiksens nedtur være det, der skaber muligheden for en borgerlig renæssance. Det er ikke længere urealistisk at sigte efter et flertal til højre i folketingssalen efter det folketingsvalg, som skal komme i 2026.
Ikke, at det er en naturgiven ting. Slet ikke. For at vi kan genopbygge det borgerlige samfund, kræver det, at de borgerlige politikere vil være sig deres borgerlighed bekendt og gennemføre borgerlig politik. At få et flertal til højre er kun det første skridt. Det svære er at omsætte det i praksis.
Dér skræmmer sporene fra 00’erne. I løbet af Anders Foghs regeringsperiode mistede de borgerlige stemmer indflydelse. Den socialdemokratiske tankegang vandt frem, især i Venstre, men også DF under Kristian Thulesen Dahl vogtede nidkært over den offentlige sektor, og pressede på for mere politisk centralisering, større offentligt forbrug og flere særordninger.
Det borgerlige konvent, som blev afholdt sidst på sommeren 2025 resulterede i 50 konkrete politiske forslag, som en borgerlig regering vil love at sætte på dagsordenen de første 100 dage. Det er et godt program, som giver håb om, at de ledende politikere i LA, K, DD og DF har læst på lektion fra 00’erne.
Det er endnu en god ting fra 2025 at se tilbage på, som også peger fremad.
PS
Til slut vil jeg fortælle lidt fra vores egen verden. Positivt og fremadrettet. Ved udgangen af 2025 har Kontrast dobbelt så mange læsere, som da året begyndte. Det går fremad hver måned.
Vi er nu 75 skribenter, som hver især bidrager med deres originale og tankevækkende artikler, der gør os alle sammen klogere. Og der kommer hver måned nye skribenter til, som gerne vil bidrage til den borgerlige kulturkamp.
Vores lille redaktion i Vestergade arbejder ihærdigt med at redigere og illustrere alle artiklerne og give input og feedback til skribenterne. Vi oplever det som et meget givende samarbejde og bestyrker os i troen på, at der både er brug for og plads til Kontrast på den danske mediescene.
På grund af vores erklærede borgerlighed passer vi ikke ind i Kulturministeriets kasser, og Kontrast modtager derfor ikke mediestøtte, som alle de andre på markedet. Vi har kun medlemmernes abonnementsbidrag til at betale regningerne.
Det klarer vi os for, men vi er også klar over, at for at udvikle Kontrast, skal vi tage nogle ryk, og det koster penge. Så i 2026 vil vi arbejde på at få nogle investorer med ombord, der som os og vores mange skribenter kan se nødvendigheden og potentialet i Kontrast. Mere om det i løbet af året, der kommer.
Godt Nytår til dig og dine.
Lars Kaaber, chefredaktør
kaaber@kontrast.dk
