De er fire partiledere for hver deres borgerlige parti, men de har fundet ud af, at de står på et fælles borgerligt fundament. Derfor har de lavet en hjemmeside, som hedder netop det borgerligtfundament.dk. For nylig præsenterede de sig som ’blå samling’. Et navn til de fire som jeg tidligere har ironiseret over ligger sprogligt ganske tæt på ’blå stue’.
Ingen skal være i tvivl om, at jeg varmt anbefaler de fire borgerlige partier at investere sig selv i et samarbejde til højre for vores underlige regering. Jeg vil dog heller ikke lade nogen af de fire partier være i tvivl om, at jeg mener, at barren skal sættes højt. Betydeligt højere end den nye hjemmeside signalerer.
Fundament er et godt ord
Fundament er et bedre ord end ’blå samling’, så tak for at lægge børnehaveallegorien væk. Meningen med ’fundament’ er vel at fortælle danskerne, at Danmark og danskerne til trods for socialdemokratismens dominans gennem årtier, stadigvæk langt nede under det velfærdsstatslige tykke lag af mudder, står solidt på et grundfjeld af borgerlighed.
En borgerlighed, som er vokset frem i takt med, at den private ejendomsret blev udstrakt til flere, at den fri næring blev indført, at adelsprivilegier blev afskaffet og hver mand og hver kvinde fik råderet over egen formue, løsøre og i tilgift fik andel i fællesskabet gennem stemmeret og valgbarhed.
I takt med at kirken fandt sin plads i den nye borgerlige orden og blev folkets fremfor øvrighedens. I takt med at dannebrog, landet, bøgen, arven, historien og kulturen blev borgernes og bøndernes, og bønderne tog borgerligheden til sig gennem uddannelse, liberale organisationsformer og politisk engagement.
Mudder forurenet med alskens dårskaber
Det er det grundfjeld, som socialdemokratismen i 50 år har tilført ustabilt mudder i så tykke lag, at fundamentet efterhånden har svært ved at holde på det. Og lagene af mudder er de seneste årtier desuden blevet forurenet med en anti-national globalisme, en fatal migrationspolitik og en menneske- og kulturfjendsk importeret identitetspolitik og woke-kultur.
Desværre tager de fire partier sig ikke sammen til – endnu – på deres nyåbnede hjemmeside med det forpligtende navn at sætte ord på den fortælling. Fundamentet består ifølge de fire partier af: ”frihed, danske værdier, sunde økonomiske prioriteringer og respekt for skatteborgernes penge”.
Det er alle udsagn, der ikke består nonsens-testen. Ingen politiske partier vil vedkende sig det modsatte synspunkt, og det bliver derfor blot en gentagelse af konsensus-Danmarks selvforståelse. Og man kommer alvorligt i tvivl om, hvorvidt de i det hele taget har et andet bud end socialdemokratismen måske blot med lidt lavere skat og lidt mere Dannebrog.
Et ekko af Venstres reklamebureau
For at give lidt svung til de tomme udsagn forfalder de fire borgerlige partier da også straks derefter til i teksten med valgkampsprog at tale om, at ’velfærden er sandet til’, ’lokalsamfund udhules’ og at ’sammenhængskraften er svækket’ og ’skattekroner klattes væk’.
De lyder som et ekko af slogans, som de kunne være formuleret af Venstres mangeårige reklamemand Steffen Hjaltelin. Al respekt for Hjaltelin. Han kunne vinde valg for Venstre, men han gjorde det ved at gøre Venstre til et blåt Socialdemokrati.
Fordi de fire borgerlige partier ikke tager sig sammen og fortæller historien og fremlægger analysen, fremstår initiativet, som jeg gerne vil gentage, at jeg finder både nødvendigt og anbefalelsesværdigt, blodfattigt og tomt. Det hverken mobiliserer eller engagerer.
Blåt konvent
Det kan nås endnu. De fire partier har indkaldt til ’blåt konvent’ til september. Spændende idé og godt initiativ. Der skal så blot arbejdes igennem hen over sommeren, så der kommer proteiner og kalorier i projektet.
Det vigtigste må være et brud med socialdemokratismen. Den borgerlige renæssance, som Danmark har brug for, har ikke brug for socialdemokratismen, kun som et billede på det, der skal bekæmpes. Borgerligheden lider under det, som jeg beskriver som mudderlaget.
Det bliver en kamp mod både socialdemokratismen, mod globalismen, mod identitetspolitikken, mod de venstreorienteredes monopol på og magt over kulturinstitutioner og læreanstalter og mod den stat og overstat, der uafladeligt tiltager sig ret til at overvåge, kontrollere og dirigere med det folk af frie borgere, som retteligt bør og kan klare sig meget bedre uden.
