I dag for 81 år siden blev Danmark befriet fra tyskernes besættelse under Anden Verdenskrig. Befrielsesbudskabet blev læst højt om aftenen kl. 20.35 af radiospeaker Johannes G. Sørensen via BBC's dansksprogede nyhedsudsendelse. Sørensen meddelte på et klart og distinkt dansk, at de tyske tropper i Danmark havde overgivet sig, hvorpå folk strømmede ud på gader og stræder for at fejre den glædelige nyhed.

Mange danskere mindes stadig begivenheden ved at sætte lys i vindueskarmen den 4. maj om aftenen. For at symbolisere, at vi er ét folk og ønsker at forblive sådan.

Men det er desværre en sandhed med modifikationer.

Sandheden er, at vi blevet til flere folk i én stat. En stat, der slår revner takket være 40 år globalisering, multikulturalisme og islamisk bosættelse.

Førstnævnte er drevet af kapitalismen, mens anden del er opfundet på venstrefløjen, og sidstnævnte kommer fra Mellemøsten og Nordafrika. Kombinationen af disse historiske kræfter forandrer Europas nationalstater i hastigt tempo, mens udviklingen svækker den folkelige sammenhængskraft og den politiske legitimitet på måder, der endnu forbløffer os. Bare se til Tyskland, Storbritannien, Frankrig eller Sverige.

Det er imidlertid en ringe trøst, at situationen er mere kritisk i vores nabolande. Som vi kun så alt for tydeligt i det 20. århundrede, er Danmark en del af den europæiske koncert og præget af samme kulturelle nihilisme og politiske dekadence som i resten af Vesteuropa.

Derfor har vi brug for mere end stearinlys i vindueskarmen.

Vi har brug for mod til at tale sandt om den transformation, vores samfund undergår, og finde midlerne til at standse den og føre Danmark ind på et spor, hvor de næste generationer vil kunne genkende deres fædreland, modersmål og folkelige fællesskab.

Her hjælper ingen kære mor. Foran os står et benhårdt, målrettet politisk arbejde og modet til at gennemføre ærlige valg på folkets vegne.

Det starter allerede i morgen.