Det er efterhånden utåleligt at høre på pladderet fra venstrefløjen om, at hele den bevægelse, som vi kan kalde ’From the River to the Sea’, slet ikke har noget med jøder at gøre. Det påstås udelukkende at være en kritik af den israelske regerings krigsførelse i Gaza og kontrol med Vestbredden.
Eksemplerne på det modsatte – at antizionismen og antisemitismen glider ind over hinanden – er efterhånden så talrige, at man ikke med argumenter kan fastholde, at jødehadet ikke ligger tungt over modstanden mod Israel.
De højrøstede demonstranter og aktivister skelner simpelthen ikke. Det er kun de mere polerede politikere på venstrefløjen og de mere artikulerede i medier og akademika, der krampagtigt forsøger at fastholde en facade af politisk argumenterbar pænhed.
”Jøde lover”
Seneste eksempel, som kommer oveni alle de andre, er angrebet på den liberale politiker Peter Dits Christensens hjem. ’Jøde lover’ blev der malet med graffiti på murstenene i hans parcelhus. Angrebet blev udført midt om natten. En stor sten blev kaste mod gadedøren. Da han kom ud, så han de antisemitiske slogans på muren.
Peter Dits Christensen er kandidat til Solrød Byråd og til Region Østdanmark for Liberal Alliance og har tidligere har siddet i Københavns Borgerrepræsentation for Venstre. Han er ikke kendt for at tage parti for Israel i konflikten, men åbenbart er det rigeligt, at hans parti ikke stiller sig på Hamas side i konflikten til, at han skal have påklistret emblemet: ’Jøde lover’.
Et andet eksempel, er den jødiske filmfestival i Malmø, som er arrangeret for at fejre 250 år med jødisk liv i Sverige. Den bliver nu aflyst, fordi ingen biografer vil lægge lærred til film af og om jøder. I København måtte udstillingen af en båd, som fragtede jøder til Sverige på flugt fra Nazisterne i 1943 ligeledes aflyses af frygt for hærværk og demonstrationer.
De må tage ansvar
Venstrefløjens politikere og muslimske politikere i alle partier er simpelthen nødt til at tage ansvar og indrømme, at de har allieret sig med jødehadere i deres misforståede kamp for palæstinenserne. Der er ingen bortforklaringer mulige længere. Der er kun den åbenbare sandhed: Venstrefløjen er inficeret af jødehad. Og der er kun venstrefløjens egne folk til at få renset ud. Det kan ingen andre gøre for dem.
Deres problem er, at de ikke ser det. De føler det heller ikke. For hadet mod jøder har en så lang historie på venstrefløjen, at det hverken er kontroversielt eller til diskussion. Venstrefløjen støttede allerede i 70’erne aktivt de marxistiske terrorister i Mellemøsten. At de samme terrorister angreb synagoger og jødiske centre i verdens storbyer tog man sig ikke af. Man overbeviste sig selv om, at de kæmpede for verdensrevolutionen.
Alle jøder er racister
Siden hen blev det almindeligt anerkendt på venstrefløjen at sidestille zionisme med racisme. Det skrev man uden tøven i venstrefløjens pjecer og kampskrifter. Enhver jøde, der gik ind for et jødisk hjemland, blev på den måde til en racist, som skulle bekæmpes. Og siden omtrent 99% af verdens jøder går ind for det, så var 99% af alle jøder racister. Logikken var på plads.
Venstrefløjen er aldrig vokset ud af denne menneskefjendske holdning til jøder. Tværtimod har det såkaldte ’solidaritetsarbejde’ i de seneste 40 år med palæstinensiske grupper bygget videre på den præmis, at jøder er racister og palæstinenserne uskyldige ofre for racismen.
Uanset hvor mange gange militante palæstinensere har råbt ’død over jøderne’ eller dræbt tilfældige jøder både i Israel og andre steder i verden, har det ikke slået venstrefløjen ud af kurs. For de ser det ikke. De føler det ikke, for jødehadet er indlejret i venstrefløjens sjæl.
Jødehadet nedarves på venstrefløjen
Og det bliver naturligt og uden refleksion overleveret fra generation til generation i det revolutionære miljø, som altid har og altid vil eksistere i ungdommen. De gamle forbenede ’helte’ i venstrefløjens Hall of Fame sørger for, at jødehadet ikke forsvinder.
Siden 7. oktober 2023, hvor det bestialske angreb på jøder i Israel blev begået af Hamas og bevæbnede civile fra Gaza, er jødehadet eskaleret voldsomt og har fundet vej til rigtig mange unge i Danmark, som har taget de gamle paroler til sig.
Dæmoniseringen af Israel har været så effektiv, at unge venstreorienterede i dag ser omtrent enhver aktion mod ’jøde lovers’ retfærdiggjort. De er overbevist om, at jøder i Israel har horn i panden og koger arabiske børn i olie, som der står i ’Zions vise protokoller’.
Klassiske konspirationer vinder frem
Klassiske antisemitiske konspirationer om jødernes magt over medier, finansverdenen og regeringer har fået ny næring, og de unge ser det bekræftet i propaganda og smædeskrifter, som produceres af alliancen mellem islamister og venstreorienterede.
Kampen mod jøderne bliver for de unge socialister til kampen mod den onde kapitalisme. Kampen mod de jødisk-kontrollerede medier og kampen mod de korrumperede regeringer, bliver til kampen for en mere retfærdig verden.
Jødehadet bliver – igen – katalysator for oprøret imod det bestående og indfrielsen af løftet om det socialistiske paradis på jord – renset for jøder.
