Den konservative leder har i dag leveret et overbud til statsminister Mette Frederiksens udvisnings-paradenummer fra nytårstalen. Det kan man læse om i blandt andet Berlingske Tidende.
Hvor statsministeren vil udvise udlændinge, der idømmes mere end ét års fængsel, er det for Mona Juul over grænsen, hvis udlændingen i det hele taget får en ubetinget fængselsdom.
At ingen af forslagene kan virkeliggøres inden for rammerne af de fortolkninger, som domstolen i Strasbourg lægger ind i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, vil de to kvinder i toppen af dansk politik ikke helt erkende. De håber på det bedste.
Deres lyserøde sky af håb
Begge mener de, at der en ’politisk proces’, som vil ændre domspraksis, så deres forslag kan fungere. De henviser til en udtalelse fra Europarådet, som opfordrer til, at Domstolen skal være mere opmærksom på de enkelte landes behov for at skaffe sig af med kriminelle udlændinge og lidt mindre på de udvistes rettigheder.
Siden vi ikke har set nogen domme, som åbner for konsekvent udvisning af kriminelle, må de forhåbninger, som de to ledende politikere åbenbart nærer til dommernes fremtidige fortolkninger af konventionen, henvises til den lyserøde sky for ønsketænkning.
Og jeg har ikke mødt den jurist med forstand på slige sager, som er til sinds at betrygge dem i deres forventninger. Små justeringer javel, men gennemgribende ændringer, nej.
Og i de to kvinders forslag ligger implicit et dybtgående opgør med proportionalitetsprincippet i den rettighedsbaserede fortolkning af konventionen. Det undlader de at tale så meget om, for ingen af dem er modige nok til at undsige domstolen og lade dansk lov råde.
En enkel lovændring er nok
Det er lidt underligt, at hvis Mette Frederiksen og Mona Juul rent faktisk ikke vil have, at kriminelle udlændinge opholder sig her i landet, ikke blot vedtager i Folketinget en enkel tilføjelse til udlændingeloven, som siger:
”I udvisningssager efter denne lov, skal domstolene udelukkende lægge vægt på dansk lov og se bort fra Den europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og de fortolkninger heraf, som domme afsagt ved Domstolen i Strasbourg afspejler”.
Med en sådan enkel tilføjelse til bemærkningerne i udlændingeloven ville kysten være klar for landets dommere til at lade hammeren falde og misdæderne sende ud.
Der skal dog også lige tilføjes, at inkorporeringen af konventionen i dansk lov skal ophæves samtidig, ellers er man lige vidt. Det er dog også kun en formalitet, der kan vedtages med simpelt flertal og ingen konsekvenser har overfor Europarådet.
Det er ikke så vigtigt for dem endda
Når de to kvinder ikke giver deres forslag følge af en sådan ret enkel ændring af udlændingeloven fortæller det mig, at så er det heller ikke vigtigere for de to kvinder at få løst problemet med kriminelle udlændinges ophold her i landet.
Eksperter og embedsfolk tuder deres øre fulde med, at der er ’procesrisiko’. Det har de det fint med. Det, de ikke forholder sig til, er, at danske dommere, som retstilstanden er nu, er forpligtet til at dømme efter loven – og den Europæiske Menneskerettighedskonvention inklusive fortolkningerne fra domstolen i Strasbourg ER loven. Derfor vil deres skærpelser ingen - eller kun en minimal - ændring medføre.
Gode intentioner er kun et blålys
Jeg sætter pris på, at begge kvinder er begyndt at tage bladet fra munden. Det tyder på, at der er en vis erkendelse af, at det ikke kan blive ved med at gå. Over halvdelen af alle indsatte i de danske fængslers lukkede afdelinger er udlændinge.
Det er voldsomme tal, lige meget hvilke statistikker man læser. Men – det er ikke nok at sige A, man skal også sige B og sørge for at ’intentionen’ bliver virkelighed. Det er der desværre ikke udsigt til i denne omgang.
