Det ser ikke så begsort ud som det har gjort. Faktisk er der lyspunkter på den politiske himmel her omkring sæsonstart.
Mandag kom der en måling fra Voxmeter, der viste, at de fem blå partier til højre for Venstre stod stærkere, end de har gjort siden valget i 2022. Og dagens måling fra Epinion bekræfter, at den borgerlige opposition har fået bedre fat i vælgerne på det seneste.
Især Dansk Folkeparti viser lovende takter og er begyndt igen som i gamle dage at trække socialdemokratiske vælgere over midten. Men i modsætning til under Kristian Thulesen Dahl viser Morten Messerschmidt trækkraft på en borgerlig dagsorden om lavere afgifter, hvor Tulle altid lovede at dele flere af skatteborgernes penge ud til sine vælgere.
I omkring et halvt år har DF konsekvent og på alle tilgængelige platforme klaget over regeringens - og specielt Mette Frederiksens - tilsyneladende ligegyldighed overfor prisskiltenes himmelflugt over køledisken. Først nu - efter vælgerne allerede har reageret, som man kan se i målingerne - handler regeringen og annoncerer en række afgiftslettelser.
I stedet for at udnytte sit magtpotentiale kommer regningen humpende efter og ligner en hest, der er tvunget til truget. For Mette Frederiksen er det fatalt. For det første er glansen gået af hende på den internationale scene. Hun er blevet sat på sidelinjen af de store i Europa, som blev trætte af hendes selvpromoverende stil.
For det andet har regeringens smøleri åbnet en flanke, hvor DF igen kan æde sig ind i det vælgermæssige flæsk på Socialdemokratiets sideben. At DF nu på en reelt set borgerlig dagsorden - afgiftsnedsættelser - kan flytte vælgere over midten, er et mareridtsscenarie for Mette Frederiksen.
Små forventninger kan give positive overraskelser
På lørdag om to uger har de fire blå partier DD, DF, LA og K indkaldt til noget, de kalder ”Borgerlig Konvent”. Ikke at jeg har så store forventninger til indholdet og resultatet af sådan et lørdagsmøde. Men når man ikke forventer så meget, så kan man jo lettere blive positivt overrasket.
En positiv overraskelse for mig ville være, hvis de fire partier kunne levere noget indhold, der lyder mere konkret end parolerne og rækker lidt længere end til at tilbagerulle nogle ulykker, som den ’underlige regering’ har lavet, som for eksempel af afskaffe Store Bededag og nedkalde Koranloven over vores hoveder.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre visionen for det borgerlige samfund og få anvist, hvilke beslutninger, der skal tages, for at bringe visionen tættere på virkeligheden. Hvad er vigtigst at gøre først? Og hvorfor er det vigtigt?
Jeg vil gerne høre fortolkninger af borgerligheden, der går lidt dybere end ’det skal være billigere at være dansker’ og ’danskerne skal have mere frit valg’ og ’borgeren skal i centrum’.
Jeg tager over til Fredericia Messecenter lørdag den 6. september og lytter med. Så kan jeg bagefter lade min forventelige frustration udgyde i disse spalter, hvis de skuffer mig.
Hvem vil være den?
Venstre holdt sommergruppemøde i dag. Læst gennem pressen, så kom der ikke noget ud af det. Men det kan også være pressens egen skyld, fordi de stiller de samme dumme spørgsmål hver gang.
Vil du være statsministerkandidat for blå blok? Det blev Troels Lund spurgt om, og det blev der skrevet om bagefter, og så ikke så meget andet. Troels Lund Poulsen svarede det samme, som han plejer – sådan set ingenting på ti forskellige måder. Og så var det pressemøde slut.
Venstres monumentale løftebrud fra 2022, da partiet stik imod alt, hvad det blev sagt i valgkampen, tog imod nøglerne til ministerbilerne, er svært at komme sig over. Vælgerne, som skred over til Inger Støjberg og Lars Løkke er på ingen måde på vej tilbage. Venstre er et SMV-parti i en SVM-regering, og den størrelse bliver der ikke ændre meget på ved næste valg, tør jeg godt garantere.
Så hverken for Venstres leder selv eller for os andre er Venstre længere noget oplagt statsministerparti. Det har vi vidst i flere år, så det er nytteløst, at medierne bruger deres spørgetid på at finde et svar, som ikke kan gives.
Politik med indhold kan give Venstre en vej ud
Også her gælder det, at substans i borgerlig politik ville kunne skabe en ny dynamik. Hvis nu jeg bliver positivt overrasket den 6. september og kommer hjem fra Fredericia med en klar forståelse af, hvordan den borgerlige opposition vil virkeliggøre det borgerlige samfund, så kan det være, der bliver noget at tale med Troels Lund Poulsen om igen.
Hvis de fire borgerlige partier også kan fortælle, hvordan de agter at nedbryde det socialdemokratiske formynderiske og omklamrende system, som gennem 50 år har stjålet vores frihed, vores penge, vores nationale sammenhold og borgerlige solidaritet, så bliver det endnu mere interessant.
Men er de fire blå musketerer dygtige nok?
For tro ikke, at Troels Lund sådan inde i kroppen føler sig som en socialdemokrat. Det gør han ikke. Jeg kender ham. Han er borgerlig i sjælen og liberal i hovedet.
Men Venstre befinder sig et dumt sted. Partiet svagt og vagt. For svagt til at skride fra regeringen og for vagt til at bruge regeringsdeltagelsen til at få fremgang. Det er ikke Troels Lund Poulsen skyld alene, og jeg tror faktisk, at han ønsker, det skal blive anderledes.
Men så må man vende sig mod de fire blå musketerer Mona, Morten, Inger og Alex. Er de dygtige nok til at løse den gordiske knude? Det får vi se den 6. september. Som du kan læse længere oppe, er jeg langt fra overbevist om deres vilje til at gøre det rigtige og nødvendige.
Men mit råd til dem vil være, som Henrik Ibsen fik skrevet ind i Peer Gynt: ’Hvis du gør det, gør det fuldt og helt – ikke stykkevist og delt.’
