Morten Messerschmidt er blevet sigtet for at overtræde Straffelovens paragraf 266b – den såkaldte racismeparagraf.

Det er han blevet, fordi han igen har offentliggjort den plakat og annonce, som han for 22 år siden blev dømt for at stille til skue for offentligheden.

Plakaten var dengang et indslag i debatten om udlændinge- og indvandringspolitikken og forudskikkede, at hvis politikerne ikke handlede, ville vi få et multikulturelt samfund med alvorlige problemer med kriminelle og radikaliserede muslimer.

Antallet af voldtægter begået af muslimske indvandrere ville stige, volden ville blive voldsommere, bandekriminaliteten forrået og kvindeundertrykkelsen i parallelsamfundene florere.

Der er ingen tvivl om, at Morten Messerschmidt har fået ret i sine forudsigelser, og det var da også med den kommentar, at han sidste år lavede et opslag på de sociale medier med en kopi af den gamle plakat.

Alligevel har politiets anklagemyndighed valgt at sigte DF’s partiformand for brud på Straffeloven med påstand om, at han med sin konstatering har gjort sig skyldig i, at muslimer her i landet er blevet ’truet, forhånet eller nedværdiget’.

Sandheden er strafbar
Det må for enhver, der ikke er jurist, være ret uforståeligt, at det kan være strafbart at påpege, hvad der er sandt. Men det er det.

Det var det også i 2002, da Morten Messerschmidt blev dømt første gang. Af dommen i byretten fremgår det ret explicit, at statistik, der påviser sammenhængen mellem en større andel af indvandrere fra Menapt-landene og stigende og voldsommere kriminalitet, ikke godtages.

Det er ulovligt under alle omstændigheder at generalisere og fastslå, at jo flere muslimske indvandrere, desto flere voldtægter og mere kriminalitet. Uanset om man underbygger det med tørre tal fra Danmarks Statistik.

Sådan bliver Straffelovens 266b fortolket af de danske domstole.

Stupid lovgivning
Jeg vil ikke tøve med at kalde det stupidt. For det er det. Det er noget af det mest åndsvage, jeg har oplevet i dansk lovgivning, og der burde ikke være en eneste politiker i Folketinget, som ikke kan se, at den praksis er komplet uholdbar og kalder på en lovændring.

Politikerne overlader det til domstolene at fortolke lovene og udvikle retspraksis. Det er godt nok, men der ligger så samtidig et ansvar på politikernes skuldre til at gribe ind og ændre loven, når retspraksis løber af sporet.

Og 266b – racismeparagraffen – er ikke blot afsporet. Den er kørt i grøften, gennem hegnet er landet helt ude i den fornuftsforladte ødemark, hvor ingen normalt tænkende og demokratisk sindede mennesker længere kan være med.

Udvides med elastik i metermål
For ikke nok med, at politikerne har lukket øjnene for de åbenlyse urimeligheder i retsafgørelserne, så har de gudhjælpe mig udvidet paragraffens omfang, så man i dag kan blive dømt for langt mere end racisme.

Så sent som i 2021 blev kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika tilføjet, som nye områder med elastik i metermål, som man kan dømmes for med sine ord at beskæmme.

Hvis jeg f.eks. skriver, at LGBT-folket efterhånden er syge i hovederne og ude på et overdrev med alle deres påstande om 117 forskellige køn, så kan jeg formentlig blive dømt, hvis nogen gider anmelde det, og politiet tager sagen op.

Det uanset, at transseksualitet rent faktisk er optaget i registret over psykiske sygdomme. Det vil formentlig ikke hjælpe mig, for virkeligheden betyder ikke noget i retspraksis for 266b. Det gør derimod den nedværdigelse, som en gruppe omfattet af paragraffen, formodes at føle.

Lovgivning til fordel for krænkelseskulturen
Jeg mener ikke, man skal have lov til at skælde hver mand og kvinde på sin vej ud for det værste. Derfor har vi lov om freds- og ærekrænkelser. Injurier hedder det.

Og måske er det også nødvendigt med et værn mod systematisk og organiseret racistisk propaganda, som for eksempel alliancen mellem venstrefløjen og herboende arabere i stigende grad udøver mod jøder.

Men at lade krænkelseskulturen vinde indpas i lovgivningen er dumt og ødelæggende for demokratiet, for i realiteten er det elitens lov mod de uuddannede.

En lov mod dem, der formulerer sig ubehjælpsomt
Det er sjældent at veluddannede mennesker, som Morten Messerschmidt bliver ramt af 266b. De fleste domme rammer dem, der ikke er så velslebne i omgangen med sproget eller ikke kan finde de tilpas finurlige formuleringer, så paragraffen er overholdt, men budskabet alligevel kommer ud.

Personligt har jeg lært at tilpasse mig Facebooks algoritme. Jeg har aldrig været i Facebook-fængsel, selv om mine holdninger gør mig fortjent til det, skulle jeg mene.

Jeg har heller aldrig været i karambolage med 266b, selvom jeg har skrevet kilometerlangt med kritik af både islam som religion og ideologi, muslimsk indvandring og koblet indvandring til kriminalitet og andre dårligdomme i samfundet.

Jeg har altid kunnet holde mig på dydens smalle sti, fordi jeg kan formulere mig ud af det og kender reglerne.

Det er fordi, jeg på det punkt tilhører eliten. Danskere, som de er flest, risikerer meget hurtigt at komme galt afsted, hvis de vover at sige og skrive, hvad de mener – også selvom deres holdninger baserer sig på viden og fakta.

Løsningen skal findes i Folketinget
Danmark har forpligtet sig i forhold til FN’s antidiskriminationskonvention til at have en strafbestemmelse mod racisme i lovgivningen, så helt at afskaffe paragraf 266b er ikke en farbar vej. Det bliver der aldrig flertal for.

En rammeafgørelse fra EU siger nogenlunde det samme, men den kan vi dog uden videre blæse på, for den afgørelse ligger i området for det retlige forbehold.

Det Folketinget kunne gøre var at indskrænke paragraffen til kun at omfatte systematisk og organiseret racistisk propaganda.

Resten af sagerne, hvor nogle føler sig krænkede på grund af et gruppetilhørsforhold, kunne man afgøre med injurielovgivningen.

Ville det give en mere forrået offentlig debat? Nej, det tror jeg faktisk ikke. Tværtimod ville det være befriende at kunne kalde en spade for en spade – selvfølgelig i en ordentlig tone og velargumenteret.

Og det bør være det, der afgør, om demokratiet fungerer – at vi kan tale frit uden pres fra politi og domstole til at undertrykke vores holdninger.

Straffeloven § 266 b

1. § 266 b

Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

1. Stk. 2. 

Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

Domsudskrifter:

Dom 2.2.4.

• Østre Landsrets dom af 9. maj 2003 (U 2003.1947Ø)

• Fængsel i 14 dage betinget (fire tiltalte)

Overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 2, jf. stk. 1, jf. medieansvarsloven § 27, stk. 1, ved at have indrykket en annonce i et blad og at have gjort samme annonce tilgængelig på en hjemme­side på internettet. Annoncen havde følgende tekst: ”Massevoldtægter, Grov vold, Utryghed, Tvangsægteskaber, Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet. Det er, hvad et multietnisk sam­fund tilbyder os”. Teksten var ledsaget af et billede af tre unge lyshårede piger med underteksten ”Danmark i dag” samt et billede af tre hætteklædte, blodplettede mænd, som fremviser koranen, med underteksten ”Danmark om 10 år”. Herudover blev fremstillet 1.000 plakater med samme indhold som annoncen med henblik på ophængning på offentlige steder. Byretten udtalte, at en meddelelse, der i sin essens beskylder alle, der tror på koranen, for massevoldtægter, grov vold, utryghed, tvangsægteskaber, kvindeundertrykkelse samt bandekriminalitet, ikke kan legitimeres under påberåbelse af statistik eller debat i massemedierne. En debat om de tiltaltes politiske mål afskæres ikke ved en kriminalisering af sådanne meddelelser som indeholdt i annoncen og plakaten. Hensynet til den særligt vidtgående ytringsfrihed for politikere om kontroversielle sam­fundsanliggender kan derfor ikke begrunde straffrihed for de tiltalte. Byretten fandt dog efter en helhedsvurdering ikke, at der havde fundet en systematisk, intensiv eller vedvarende påvirkning af meningsdannelsen sted og frifandt for overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 2. Landsret­ten dømte (med dissens 5-1), for overtrædelse af stk. 2 med den begrundelse, at alle tiltalte var medlemmer af en politisk organisation og fremstillede annoncen og plakaterne som led i udbre­delsen af deres politiske holdninger. En voterende fandt med henvisning til den af byretten an­førte begrundelse, ikke at der var tale om propagandavirksomhed. Se endvidere Hvidovre Rets dom af 11. oktober 2002, afsnit 1.1. (dom 1.1.9.), vedrørende samme annonce.

Dom 1.1.9.

• Retten i Hvidovres dom af 11. oktober 2002

• 5 dagbøder á 500 kr. til begge tiltalte

Overtrædelse af medieansvarslovens § 27, stk. 2, jf. straffelovens § 266 b, stk. 1, og mediean­svarsloven § 27, stk. 1, ved som henholdsvis annonceansvarlig redaktør og ansvarshavende redaktør at have offentliggjort en annonce i et fagblad, der blev trykt i 40.000 eksemplarer og gratis udleveret til videregående uddannelsesinstitutioner. Annoncen havde følgende tekst: ”Massevoldtægter, Grov vold, Utryghed, Tvangsægteskaber, Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet. Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os”. Teksten var ledsaget af et billede af tre unge lyshårede piger med underteksten ”Danmark i dag” samt et billede af tre hætteklædte, blodplettede mænd, som fremviser Koranen, med underteksten ”Danmark om 10 år”. Byretten fandt, at det forhold, at de tiltalte på grund af travlhed op til bladets deadline, ikke så annoncen, før den var trykt, ikke kan føre til straffrihed på grund af manglende forsæt. Byretten fandt dog heller ikke, at der var tale om en sådan systematisk, intensiv eller vedvarende udbredelse af diskriminerende meddelelser med henblik på at påvirke meningsdannelsen, at der havde forelig­get propagandavirksomhed, jf. stk. 2. Se endvidere Østre Landsrets dom af 9. maj 2003, afsnit 2.2., (dom 2.2.4.) vedrørende samme annonce.

 Du kan læse alle domme afsagt i dette århundrede efter racismeparagraffen her: Anklagemyndighedens Vidensbase