Kommentar

09.10.24

Premium

Morten Messerschmidt har indlysende ret, men det er ikke altid nok at have ret

Morten Uhrskov giver sin vurdering af Messerschmidts chance for at blive frifundet for politiets seneste sigtelse efter paragraf 266b og placerer racismeparagraffen i sin historiske kontekst. Når først juraen sætter ind, handler det ikke længere om at have ret, men om at få ret.

Den 11. oktober 2002 blev to medlemmer af Dansk Folkepartis Ungdom dømt efter § 266b, i folkemunde kaldet racismeparagraffen.

Den ene af de to dømte var DF's nuværende formand Morten Messerschmidt. På en annonce for Dansk Folkeparti var der en tekst, hvor der bl.a. stod følgende: ”Massevoldtægter, Grov vold, Utryghed, Tvangsægteskaber, Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet. Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os.”

Som det videre hedder i oversigten, var teksten ”ledsaget af et billede af tre unge lyshårede piger med underteksten ”Danmark i dag” samt et billede af tre hætteklædte, blodplettede mænd, som fremviser Koranen, med underteksten ”Danmark om 10 år.””

Du kan se kopi af domudskrifterne fra både by- og Landsretten nedenfor.

Sidste år slog Morten Messerschmidt en kopi af den gamle plakat op på de sociale medier med beskeden om "i dag kan alle vist se, at jeg havde ret". Nu er han sigtet efter samme paragraf. Og Morten Messerschmidt har jo for længst fået ret i det overordnede, som han også selv udtaler, men derfor er hans oplag måske ulovligt alligevel.

Det mener, anklagemyndigheden i hvert fald.

Der er flere principielle ting på spil her.

Premium

Dette indhold kan kun ses af medlemmer.

Månedlig betaling

55

Årlig betaling

550

Hvorfor blive medlem og betale? Fordi det er medlemmerne, der betaler for indholdet.
Vi har gjort det så billigt, at alle kan være med.

Kontrast stræber efter at blive:

Dit borgerlige anker i en woke tid

En autentisk borgerlig stemme

En borgerlige modvægt

Debat med bid, vid og humor

Dit borgerlige fællesskab