Der er de to udviklinger, Michael Doran fremhæver i en klumme i The Free Press. Og de hænger tæt sammen. USA vinder krigen til havs om Hormuz-strædet og olien, men Iran åbner en ny front.
Denne gang til lands ved at bruge shia-muslimske militser til at øge Revolutionsgardens indflydelse i Irak, styrke regimet indadtil i Iran og true USA's allierede såsom Jordan og Kuwait.
Trump siger, at krigen mod Iran snart er slut. Micahel Doran mener tværtimod, at Teheran allerede forbereder næste fase.
Irak ligger åbent for Iran
De sidste amerikanske soldater har forladt Irak. Donald Trump har fremstillet tilbagetrækningen som afslutningen på et dyrt amerikansk engagement. Men i Teheran bliver den ifølge Doran læst helt anderledes.












