Essay

18.11.26

Premium

Frihed uden ansvar baner vejen for tyranni

Vi kan have valg, domstole og parlament, men alligevel undergrave friheden, hvis vi ophører med at betragte personligt ansvar og selvbeherskelse som forudsætninger for det politiske liv. Faren begynder ikke først, når en tyran forsøger at tilrane sig magten, men også når borgerne bliver villige til at afgive deres frihed for at slippe for besværet med at styre sig selv.

Friheden har en særlig skrøbelighed. Den kan knuses med magt, men den kan også langsomt gå i opløsning, når de mennesker, der nyder godt af den, ikke længere forstår, hvad der gør den mulig.

Et samfund, der vænner sig til at betragte enhver begrænsning som en trussel mod den enkeltes selvbestemmelse, mister efterhånden evnen til at skelne mellem den myndighed, der beskytter det politiske fællesskab, og den magt, der ønsker at undertrykke det.

Dette paradoks står centralt på nogle af de mest foruroligende sider i Platons Staten. I ottende bog beskriver filosoffen overgangen fra demokrati til tyranni. Ikke som en historisk nødvendighed, der uundgåeligt vil gentage sig, men som en mulighed for, at en samfundsform i sidste ende kan frembringe netop det, den frygter mest.

Spørgsmålet har ikke mistet sin aktualitet. Hvad sker der med friheden, når den ikke længere anerkender nogen målestok ud over sig selv?

Premium

For at læse videre skal du tegne abonnement.

Månedlig betaling

55

Årlig betaling

550

Kontrast er et uafhængigt medie med analyser, perspektiv, kultur, politik og debat.

Vi giver dig borgerlig journalistik uden det blegrøde skær, der præger mediebilledet.

Vores frontkæmpere i teamet ’Modløberne’ serverer borgerlig kulturkamp med bid, humor og viden.

Vi giver kontant modspil til tidens trends.

Vi gør det attraktivt at være sig sin borgerlighed bekendt.

Dit borgerlige fællesskab