Woke-kulturens forestilling om undertrykkende strukturer har en nær slægtning i den franske oplysningsfilosof Jean-Jacques Rousseau. Det skriver Juan Carlos Aguilera Pérez i et essay i The European Conservative.
Rousseau opfandt ikke tanken om, at mennesket fra naturens hånd er godt. Men han gav den ifølge Aguilera Pérez en filosofisk form, som siden har fået stor betydning for den moderne politiske kultur.
Grundtanken er, at mennesket fødes godt, men bliver fordærvet af samfundet. Dermed skal ondskabens årsag ikke først og fremmest findes i det enkelte menneskes svaghed, egoisme eller dårlige valg. Den skal findes i institutionerne, traditionerne, familien, religionen, kulturen og andre former for autoritet.
Det er denne tankegang, Aguilera Pérez mener nu vender tilbage i woke-kulturen.
Ondskaben flyttes ud af mennesket
Rousseaus naturmenneske lever ifølge essayet i harmoni med sig selv. Det er ikke et godt menneske, fordi det har lært at handle dydigt. Det er godt, fordi det endnu ikke er blevet påvirket af civilisationen.
Privat ejendom, social status og samfundets institutioner bliver i denne fortælling kilder til egoisme og konflikt. Historien bliver derfor ikke først og fremmest en fortælling om menneskelige fremskridt, men om et gradvist forfald fra en oprindelig uskyld.
