Danske undertekster kan slås til i højre hjørne.
Video

Islams moderne forfald

01. nov. 2020

Intellektuel og økonomisk stagnation og radikalisering har bragt islam i en sørgelig forfatning. I en ny bog fremlægger integrationsforsker Ruud Koopmans, hvordan det er nået så vidt, og giver et bud på, hvordan vi kommer videre derfra.

En moderne sputnik. Nutidig apartheid. Et forfaldent hus. Metaforerne står i kø, når den hollandske sociolog Ruud Koopmans skal fortælle om forfatningen på en af verdens største religioner. Indtil for 100 år siden var islam ikke en tro, der prægede vores liv i Vesten, men det har ændret sig i løbet af især de seneste 40 års radikalisering af religionen. 

Den radikalisering beskriver islamforskeren ved Humboldt-Universität, Koopmans, i sin nyeste bog fra september i år, “Islams Forfaldne Hus”. I bogen fremlægger professoren resultaterne af den hidtidigt mest omfattende indsamling af statistisk materiale og foretager den første sammenligning på empirisk grundlag af muslimske og ikke-muslimske lande og migrantgrupper verden over. 

Men for at forstå forfaldet, må man kende historien:

“Nedgangen begyndte allerede efter 1. Verdenskrig, hvor det sidste islamiske imperium, Det Osmanniske Rige, brød sammen, og gamle kolonimagter overtog store dele af det tidligere imperium. Det føltes som en stor ydmygelse for den islamiske verden,” fortæller Koopmans og uddyber: 

“Det forårsagede en trang til at genvinde fordums stolthed og ære, og det kunne gøres på to måder: At kopiere Vesten eller at forfølge den utopiske idé om at gå tilbage til starten og leve religiøst fundamentalistisk, som profeten Muhammed gjorde.” 

Koopmans forklarer, hvordan det fundamentalistiske spor hen ad vejen fik mere og mere opbakning, hvilket ledte til dets egentlige gennembrud med tre begivenheder i 1979: Den iranske revolution, Sovjetunionens invadering af Afghanistan og flere hundrede jihadisters besættelse af Den Store Moské i Mekka, muslimernes mest hellige sted. 


Radikaliseret Europa

Radikaliseringen udviklede sig stærkest i de lande, der ikke blev koloniseret efter 1. Verdenskrig, og en af bogens pointer er, at der er en direkte sammenhæng mellem, hvor længe et land har været vestligt koloniseret, og den grad af demokrati det har i dag. Alligevel har den religiøse fundamentalisme været stærk nok til at finde vej til Europa, hvor muslimer mange steder lever i segregerede samfund uden nævneværdig kontakt til flertallet af befolkningen. 

“De værdier, normer og den opførsel, der findes i hjemlandet hos alle slags immigranter, afspejles i en vis grad i det nye land - især hos første generation. Tidligere betød det ikke så meget, fordi immigration betød at klippe båndene til ens oprindelsesland pga. afstandene,” siger Koopmans, der mener, at det selv i nogenlunde nyere tid har været en del mere besværligt, end det er nu, at holde forbindelsen til hjemlandet.

“Det kostede jo en mindre formue at ringe hjem til min mor i Holland, da jeg flyttede til Tyskland, så det holdt jeg meget begrænset. Men det er fuldstændigt ændret nu med satellit-tv, internet og billige flyrejser - så båndene mellem immigrant-grupper og oprindelseslande er meget tætte,” forklarer integrationsforskeren. 

“Og regeringerne og de religiøse overhoveder i oprindelseslandene prøver også at bruge og styrke det tag, de har i immigrant-grupperne, og det betyder, at problemerne med voldelige konflikter, religiøs fundamentalisme og intolerance, som er udbredte i den islamiske verden, også påvirker de islamiske fællesskaber her i Vesten.”


Parallelsamfund øger radikaliseringen

Hovedårsagen til, at der lever fundamentalistiske muslimer i Vesten, skal findes i radikaliseringen i oprindelseslandene, hvor den “flyder over og påvirker muslimer i Europa”.

 Ruud Koopmans’ forskning viser derudover, at den kan forstærkes af tilstande i det nye hjemland - fx at integrationen ikke er så vellykket, og at muslimske grupper lever i segregerede samfund, som har meget lidt kontakt med flertallet af befolkningen. Den sparsomme kontakt skyldes til dels diskrimination mod muslimerne, men især også religiøst konservative muslimer, som ikke har lyst til at blande sig med den øvrige befolkning, fordi der hersker andre normer i forhold til fx at omgås det modsatte køn end dem, de lever efter. 

“Den segregering gør det nemmere for regimer og radikale prædikanter fra fx Tyrkiet og lande i Mellemøsten at påvirke mennesker her i de segregerede samfund,” mener Ruud Koopmans. 

Løsningen ligger måske ikke lige for, men islamforskeren mener alligevel, at man kan gøre meget for at komme ekstremismen til livs. Fx skal vi droppe berøringsangsten.

“Der er en tendens blandt især venstrefløjspolitikere til at se bort fra den virkelighed, der er lige rundt om hjørnet, men jeg håber, min bog kan hjælpe med at få folks øjne op for den forfærdelige undertrykkelse, der foregår i den muslimske verden. Og at understrege, at det ikke er solidarisk at ignorere den af frygt for at fremstå racistisk.”

Se hele interviewet med Ruud Koopmans i "Interviewet med Mikkel Andersson" i toppen af artiklen

Del artiklen

Vi tilstræber en engageret og argumentorienteret debat med et skarpt fokus på bolden fremfor manden og frabeder os derfor personangreb, skældsord og motivanalyser samt uargumenterede vredesudbrud. Rigtig god debat. :-)

Bliv opdateret, når der er nyt fra Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få dit ugentlige overblik over nyheder.

Bliv medlem af Kontrast og kickstart det borgerlige Danmark!


Kontrasts medlemmer er et borgerligt fællesskab:

1. Forstå verden og se kontrasten: Du får fuld adgang til videoer, interviews, analyser og artikler på Kontrast.dk.

2. Du inviteres til fester, debatter og saloner, hvor du møder landets skarpeste tænkere og skribenter.

3. Du får adgang til Kontrasts Ekkokammer på Slack og til artikelkommentarer.

4. Du får direkte indflydelse på, hvilke emner Kontrast skal behandle.

5. Dit medlemskab er dit bidrag til fokus på de vigtigste spørgsmål inden for velfærdsstat, indvandring, kultur m.m.

null

Årlig betaling

23 kr./uge



1.200 kr./året.

Månedlig betaling

10 kr./uge

de første fire uger.

Derefter 119 kr./måned. Kan kun købes indtil 26. september.

Månedlig betaling

28 kr./uge



119 kr./måned.