Video

Pernille Vermund: “Ingen har ringet og bedt om at få 1990'erne tilbage”

10. jan. 2021

Når midtervælgerne er blevet mere røde på fordelingspolitikken, skyldes det ikke mindst de borgerlige partier, der har forsømt at koble økonomisk politik til frihedsbegrebet og glemt at tale borgerligheden op, siger Pernille Vermund i dagens program, hvor hun og Henrik Dahl også ser nærmere på de mange borgerlige, der drømmer sig tilbage til 1990’erne.

Henrik Dahl indleder dagens program med et spørgsmål til Nye Borgerliges formand Pernille Vermund.

“Hvis vi nu starter med at tage V og K og O lidt i forsvar, så er det jo irriterende – set fra deres synspunkt – at enigheden i de tre gamle partier bryder op. Hvis spærregrænsen var eksempelvis 5 pct., så sad du måske et eller andet sted på Det Konservative Folkepartis højrefløj og prøvede at trække partiet i din retning? Og jeg sad nok på Venstres højrefløj og gjorde noget tilsvarende. Hvis vi nu skal være flinke: Har de tre veletablerede borgerlige partier ikke lidt ret i det?”

“Jo, og jeg tror, det er en af grundene til, at Konservative først nedsmeltede og nu også Venstres bukser ikke kan holde til, man skræver over så meget, som man gør. De har begge forsøgt at rumme to fløje i forhold til udlændingepolitik og fordelingspolitik. Det kunne man rumme, dengang der ikke var andre. Men det betød også, man kunne få magten ved at sige én ting, men gøre noget andet,” siger Vermund og forklarer, at et stort problem for blå blok også er, at man har svigtet en grundlæggende borgerlig fortælling for at lokke midtervælgere til. Hun fortsætter:

“Jeg er af den klare overbevisning, at midtervælgerne er blevet mere venstreorienterede i dag end for 20 år siden, og det ser jeg de borgerlige partier som en del af årsagen til. Hvis man flytter sin politik til venstre for at tækkes midtervælgerne, er der ingen til at forsvare de borgerlige værdier. Og hvis danskerne i årtier vokser op uden forståelse for, hvorfor et borgerligt samfund er bedre end et kollektivistisk, socialdemokratisk eller sågar socialistisk samfund, hvordan skal man så vide, man skal stemme anderledes?”

Men, indvender Dahl, er det nu helt rigtigt, når man hører den socialdemokratiske statsministers åbningstale, der lyder ganske konservativ på en række punkter, ikke mindst udlændingepolitikken?

“Når jeg taler om, at vælgerne er blevet rødere, så mener jeg klart, det er på fordelingspolitikken. For i forhold til udlændingepolitikken, har både vælgerne – men også Socialdemokratiet – flyttet sig. Men i forhold til fordelingspolitikken har de ikke,” siger Vermund, som mener, at de borgerlige har svigtet i forhold til at gøre det klart for vælgerne, at økonomisk politik også handler om værdipolitik.

"Når jeg kom ud og mødte vælgerne til en snak, inden jeg kom i folketinget, kunne jeg mærke, at folk ikke var så optaget af skattepolitik, men derimod af, at politikerne ikke blander sig for meget i deres hverdag. De to ting hænger jo sammen, men det har borgerlige partier glemt at fortælle. At når man tager borgernes penge, så tager man også friheden til selv at bestemme, hvad de vil gøre for de penge.”

1990'er-optimisme

Derefter sætter Henrik Dahl fingeren på et problem, han mener er overset blandt både mange politikere og kommentatorer.

“Der er for mange borgerlige, der længes efter 1990’erne på en måde, der er uden hold i virkeligheden. De længes efter dengang, man kunne begejstres over EU uden at tænke på alle de ulykker, EU lavede med genopretningen af Sydeuropa i slutningen af 00’erme og håndteringen af flygtningekrisen i midten af 10’erne – og nu med håndteringen af indkøb af vaccine her i 20’erne. De længes efter den multilateralisme, der blev skabt efter Anden Verdenskrig – men som man jo reelt ikke længere kan tænke på uden samtidig at tænke på det meget dysfunktionelle FN eller den helt uacceptable domstolsaktivisme, der kommer fra både EU-domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,” siger han og spørger, om Vermund kan genkende dét billede.

“Ja, det kan jeg i dén grad. Ingen har ringet og bedt om at få 1990'erne tilbage. Jeg var relativt ung i 1990’erne og kan godt huske berlinmurens fald og optimismen derefter, men jeg er ikke så pjattet med, at man glemmer virkeligheden. Man kan godt få den fornemmelse, at de her mennesker zapper ud af virkeligheden og hopper tilbage til en jubeloptimisme fra dengang. Jeg tror, problemet er, at man for længe omgås mennesker, der ikke kan mærke konsekvenserne på egen krop,” lyder svaret fra Vermund. 

Ovenstående er kun et lille uddrag af dagens program. Se det hele i videoen herover.

Husk, at du også kan finde alle Kontrasts udsendelser som podcast i iTunes, Google Podcast, Spotify og via vores RSS-feed.

Del artiklen

Vi tilstræber en engageret og argumentorienteret debat med et skarpt fokus på bolden fremfor manden og frabeder os derfor personangreb, skældsord og motivanalyser samt uargumenterede vredesudbrud. Rigtig god debat. :-)

Bliv opdateret, når der er nyt fra Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få dit ugentlige overblik over nyheder.

Bliv medlem af Kontrast og kickstart det borgerlige Danmark!


Kontrasts medlemmer er et borgerligt fællesskab:

1. Forstå verden og se kontrasten: Du får fuld adgang til videoer, interviews, analyser og artikler på Kontrast.dk.

2. Du inviteres til fester, debatter og saloner, hvor du møder landets skarpeste tænkere og skribenter.

3. Du får adgang til Kontrasts Ekkokammer på Slack og til artikelkommentarer.

4. Du får direkte indflydelse på, hvilke emner Kontrast skal behandle.

5. Dit medlemskab er dit bidrag til fokus på de vigtigste spørgsmål inden for velfærdsstat, indvandring, kultur m.m.

null

Årlig betaling

23 kr./uge



1.200 kr./året.

Månedlig betaling

10 kr./uge

de første fire uger.

Derefter 119 kr./måned. Kan kun købes indtil 26. september.

Månedlig betaling

28 kr./uge



119 kr./måned.